Årets Rejsejournalist

 

Kære læser! Jeg er glad for at være valgt som årets rejsejournalist af bestyrelsen i foreningen Danske Rejsejournalister. Ikke fordi det hjælper mig økonomisk eller i det daglige arbejde, men mest fordi der er nogen der påskønner arbejdet med en forbrugerorienteret og kritisk rejsejournalistik. I får lidt om baggrunden for prisen. Og skynd jer så videre ud i verdenen - eller dejlige Danmark ;-))

Begrundelsen


Her får I lige formanden for Danske Rejsejournalister Anne-Vibeke Isaksens begrundelse for prisen:


- Han er en ægte stenbro-dreng fra Istedgade i København, så han er ikke sådan at imponere. Og han er ikke bange for de øretæver, der ofte er i luften, når man siger sin mening. For det gør han. Også noget så uforbeholdent, siger formand Anne-Vibeke Isaksen, Danske Rejsejournalister, om Johnni Balslev, der fredag blev kåret til Årets Rejsejournalist 2011.


Kåringen fandt sted for femte gang på Skandinaviens største rejse- og feriemesse i Herning, og

prisen går til en journalist eller fotograf, der gennem rejseartikler, radio- eller tv-programmer har udvist et særligt initiativ. Johnni Balslev modtager prisen for sin journalistiske integritet, evnen til at skrive for det brede rejsepublikum og en brændende debatlyst.


- Nu er vi jo i Jylland, og så tænker mange måske, at sådan er de jo, de kjøwenhavnere, men Johnni Balslev er meget mere end en københavnsk brokkerøv. Du har gennem flere end 20 år været en dygtig rejseskribent og fotograf, som sætter en ære i at møde læserne, hvor de er. Det er ikke dig, der drager ud i klodens mest eksotiske egne eller absolut skal være den første til at prøve nye rejseformer. Du laver lige så gerne reportager fra de populæreste charterferiemål, som du bringer tips til de gode storbyferier her i Europa, lyder det direkte henvendt til prismodtageren i motiveringen fra Anne Vibeke Isaksen.

Takketalen


Tak til Anne-Vibeke og bestyrelsen i Danske Rejsejournalister. Var det virkelig mig i den begrundelse. Det lød ellers rigtig godt.


Efter mere end 20 år som rejsejournalist er jeg stadig vild med at rejse. Som mange af jer er det. Og charterrejsens fortræffeligheder har jeg tidligere understreget. Men jeg må jo leve op til mit image og holde den kritiske stil. Derfor har jeg lige et par kommentarer til noget af det, vi oplever i forbindelse med især charterrejser.


Os som forbrugere

Det skal være dejligt at holde ferie. Det skal være en positiv oplevelse, vi husker. Men som forbrugere skal vi også være opmærksomme på, hvilke konsekvenser vore ferievalg kan have.


All inclusive er fint for storfamilien, hvor ungerne har svært ved at bestemme sig for menuen og swimming-poolen kalder. Også fint hvor flere generationer rejser sammen for at fejre en begivenhed.


Men vi skal gøre os klart, at vi kan påvirke lokalsamfundet, hvis vi ukritisk vælger all inclusive. Jeg har set flere rejsemål, hvor restauranter må lukke eller krybe meget for at holde liv i forretningen. Nogle steder har de været kede af, at folk kun kom ind til byen fra deres store hotelresorts for at drikke sig stangstive sent om aftenen.


Det kan betyde, at vi vil se flere halvdøde lokalmiljøer, hvis antallet af all inclusive rejser fortsætter med at stige som nu. Vi risikerer at miste de livlige havne- og bymiljøer vi ellers alle holder af.


Og så fik jeg en lille opbyggelig historie fra en meget erfaren dame i branchen for nogle uger siden på Gran Canaria. – Er du klar over, at de skænker øl og vand af specielle lavprishaner til all inclusive-gæsterne her på dette velkendte hotel? Næh, det var jeg ikke. Vi skal altså også være opmærksomme på, at vi måske heller ikke altid får det vi tror, når vi vælger all inclusive.


Rejsearrangørerne

Udbyderne af rejser bør påtage sig samme ansvar. Ikke kun i forhold til all inclusive. Det kan lyde lidt højtideligt. Og er det nok også. Men det er vigtigt, at vi bevarer og udbygger den tværkulturelle del af rejsen. Vi må gerne lære lidt undervejs. Giv gæsterne mulighed for at vælge ud fra en palet af forskellige tilbud på rejsemålet.


Her har et par af de store rejsearrangører skåret ned på oplysningerne i deres informationsmapper. For mig er det chartergæstens bibel. Den fleksible informationsmappe er den aktive forbindelse mellem gæst, arrangør og lokalmiljøet.


Enkelte rejsearrangører har nok i for høj grad lagt initiativet over på kunderne. Nu skal vi som rejsende henvende os, hvis vi vil vide noget. Døgntelefon, sms, chat osv. Men det kan være svært at vide, hvad man skal spørge om eller har af muligheder, hvis ikke man kender særlig meget til rejsemålet hjemmefra. Arrangørerne af charterrejser bør ikke fralægge sig ansvaret for og initiativet til det mellemfolkelige aspekt i rejsen.


Rejsemålene

De lande vi rejser mest til må gerne i højere grad tage højde for det stigende prisniveau. Kvaliteten på rejsemålet skal stå i forhold til prisen.


Mallorca er et fint eksempel på en flot renæssance for en ellers delvist nedslidt destination.


Vestkreta er så nok i den anden ende. Vestkreta er populært som bare pokker i Skandinavien, men på vej ind i en stærk nedslidning. Der er ingen samlet planlægning, ruiner fjernes ikke, der er alt for mange stærkt trafikerede veje uden fortove, en glat kystvej, ingen ordentlig kloakering og et forsømt bymiljø i Chania. Her kommer turisternes penge ikke tilbage til lokalmiljøet.


Det kræver politisk mod at få en balance i en holdbar turisme. En holdbar turisme der følger med prisudviklingen og gæsternes ændrede behov.


Et lille suk til dagbladenes chefredaktører

Rejsestof er godt stof. Rejsestof giver gode annonceindtægter. En større del af de penge måtte gerne give sig et redaktionelt udtryk. Altså gerne flere penge tilbage til rejseredaktionerne, så de kan give forbrugerne nogle flere spændende, forbrugeroplysende og kritiske rejseartikler.


God fornøjelse ude på messen her i Herning. Og så håber jeg at møde mange af jer ude i den store spændende verden.

Baggrunden


Jeg håber selvfølgelig, at min forbrugerorienterede og kritiske linie slår igennem i mine rejseartikler, men ellers tror jeg, at bla. de følgende indlæg har gødet grunden for prisen som årets rejsejournalist. Den første handler om charterrejsen og er bragt i BT den 21. januar 2011. Den anden handler om turismen i København. Den blev bragt i branchebladet StandBy i december 2010. Og ligesom for at understrege min pointe i dette indlæg blev den mødt af larmende tavshed blandt de, der skal sørge for at få den københavnske turisme op på niveau med udviklingen i resten af Europa.

Københavns turisme på operationsbordet


På Wonderful Copenhagens årsmøde under titlen ”Global Local Copenhagen” blev det understreget, at WoCo er en operationel virksomhed, ikke en erhvervspolitisk organisation.


Men for at blive lidt i sprogbrugen er der ikke meget ved vellykkede operationer, hvis patienterne dør af en infektion på grund af manglende rengøring. Sådan er det med dele af turismen i København.


Problemet med den høje moms og det høje prisniveau har den danske turismebranche gentaget til bevidstløshed. Men det er nu rigtigt, det med momsen. Vi burde nuancere den. Men her har landspolitikerne fra både regering og opposition tydeligt vist, at de ikke vil gøre det, andre lande har gjort i årevis. I stedet kunne man satse på en afløftning af momsen i det mindste i forbindelse med erhvervsmæssige hotelophold og restaurationsbesøg. Det er helt urimeligt, at vore nærmeste konkurrenter kan konkurrere på ”offentlige rabatter”, uden at vi kan.


Vi behøver til gengæld ikke lege tudefjæs på grund af et højt prisniveau. Prisniveauet var også højt i 1999, endda relativt højere i forhold til mange andre EU-lande. Dengang havde vi ifølge egne tal 24,1 mio udenlandske turister. I 2009 var antallet faldet til 19,1 mio. Sverige steg fra 8,6 til 11,4 mio i samme periode. UNWTO siger dog, at vi kun havde ca 4,7 mio og Sverige 5,2 mio udenlandske turister i 2007. Det viser, at turismetal i sig selv er en bøjelig størrelse.


I en sammenligning af 25 europæiske landes turismeudvikling er vi på  de ti år havnet som nr 24, kun undergået af Cypern.


Med et kraftigt boom i antallet af hotelværelser i København, samtidig med det kraftige fald i  antallet af udenlandske turister, er der god grund til at kigge på det, mange betragter som hovedmotoren i dansk turisme. Det var nok ikke så tosset at få undersøgt, hvorfor turisterne fravælger København. Her følger nogle bud på årsagerne.


Narkohandel og gadeprostitution

Antallet af gadehandlende udenlandske pushere og gadeprostituerede er steget meget kraftigt de seneste år i Danmarks største hotelområde mellem Gasværksvej og Hovedbanegården. Her er der mere end 3.000 turistsenge. Ud af de 10 mest kriminalitetsbelastede gader i København befinder de 5 sig i dette område. Disse fem gader havde alene 2590 anmeldelser i første kvartal af 2010. Det afspejler sig også på TripAdvisor: ”Nice hotel bad neighbourhood”. Hotelgæsterne på det store Absalon Hotel rådes ligefrem til at følge Vesterbrogade til Hovedbanegården og ikke den meget kortere rute ad Istedgade.


Om morgenen starter de rumænske gadeprostituerede, især sigøjnere. De afløses kl 20 af  en endnu større gruppe højtråbende og aggressive afrikanske prostituerede. De griber fat i alt af hankøn, tager fat i gæsternes bagage for at komme med ind på hotellerne, og enkelte forretter deres nødtørft mellem de parkerede biler.


I mere end 10 år har Istedgade 18 med ca 20 ”videokabiner” upåagtet tjent som aftrædelsessted for de gadeprostituerede sexslaver. Ingen har grebet ind, selv om Danmarks største almindelige politistation med 450 ansatte kun ligger 200 meter derfra.


Hele området afpatruljeres åbenlyst af  især afrikanske narkohandlere, men også af andre af anden herkomst. Danskerne er i klart mindretal. Vold, tyverier, trusler, støj og svineri er dagligdag. En række hoteller, erhvervsfolk og beboere har synliggjort deres utilfredshed gennem ophængning af plancher på murene mod sex- og narkohandel. Uden mærkbart resultat.


København er en beskidt by

Kommunens rengøringsfolk gør en stor indsats for at holde byen ren, men vi er blevet nogle grissebasser. Det har  byens gæster lagt mærke til. Vi mangler dog også i høj grad affaldsspande. Alene i hotelgaden Helgolandsgade med seks hoteller og mange turistbusser er antallet reduceret fra 12 til 4. I andre storbyer og større turistområder har man rengøringspersonale på gaden hele dagen. Og de bruger ikke støjende maskineri som pustemaskiner, der larmer som borede knallerter kl 7 om morgenen. Good morning cOPENhagen!


Kedelig byudvikling

Nævn et par gode restauranter, caféer eller attraktioner/seværdigheder i disse nye bebyggelser: Kalvebod Brygge, Teglholmen, Sluseholmen, Ydre Islands Brygge og  Ørestad.


Nej, vel? Vi havde ellers tid nok til at tage ved lære af andre byers udviklingsplaner. I Barcelona sagde en dansk arkitekt, der arbejdede med udviklingen af Barcelonas havneområder, at vi i København planlagde byggerier i domicil-perioden med aktivitet fra 9 til 16, mens man planlagde aktiviteter for hele døgnet i Barcelona. Det afspejler sig tydeligt i deres besøgstal. Det planlagte byggeri i Nordhavnen kan blive en attraktion, hvis vi vil.


Der er andre faktorer, der spiller ind. Vore krydstogtsturister i Frihavnen er desværre igen havnet i et område, der ligner Østeuropa før murens fald. Det fik vi heldigvis ændret ved Langelinie. Javel, der kommer en ny terminal i 2013. But that is too slow!


Havnen har i sig selv en kolossal men overset attraktionsværdi. Som vi har  tiltrukket krydstogtturister, kan vi tiltrække i tusindevis af sejlere og ”bolværksmatroser”, hvis vi stopper med at omdanne havnen til en livløs indsø med et netværk af landkrabbebroer. En havn kan være en eventyrlig og charmerende forbindelse mellem havet og mennesket. ”The Waterfront” i Cape Town er et godt eksempel.


Fejlslagne strategier

Gennem en årrække har Wonderful Copenhagen præsenteret forskellige strategier. Desværre har de mest haft det til fælles, at de tilsyneladende er slået fejl. Dog ros til krydstogt-, kongres- og delvist eventmagerne. Turismeudviklingen synes klart omvendt proportional med det stigende antal ansatte i WoCo. Af og til virker WoCo som en blanding af et ministerielt fort og et realitetsfjernt reklamebureau.


”Moderne storbyoplevelser af høj kvalitet” er et mantra i WoCo’s nye strategi. Det lyder godt, men er indholdsløst. Alle vil have fat i de pengestærke turister. Men København er ikke Rom, Paris, London, Madrid, Barcelona, Milano eller Berlin. Nu ikke engang Stockholm. Skulle de nævnte storbyer og vore øvrige nærmeste konkurrenter være umoderne eller levere dårlig kvalitet? Næppe. De er strøget forbi os.


Mere entusiasme og realitetssans

Turismen er en god, hurtig og spændende vej til øgede indtægter for København. Og de ovenstående faktorer er alle nogen, vi kan gøre noget ved. De er ikke naturgivne. På den anden side har vi selvfølgelig masser at være stolte af i København.


Gode oplevelser må være byens bedste markedsføring. Vi bør med andre ord gøre mere for de, der allerede er her, end forsøge at sælge et produkt vi ikke kan leve op til. København har sine egne nære, overskuelige og spændende miljøer med levende mennesker, der kan kommunikere. Når nu Stockholm kalder sig ”The Capital of Scandinavia” kunne ”The Lively Capital of Scandinavia” give Stockholm lidt kamp. Turismen bør heller ikke ses som et appendix til byens daglige liv. Når vi taler kultur og attraktioner er gæsternes og de lokale beboeres behov meget ofte sammenfaldende.


De overordnede strategier omkring København som en by, der ikke vil ende i udkants-Europa, overlades til politikerne. Det er selvfølgelig af afgørende betydning at fastholde og udbygge infrastrukturen, herunder lufthavnen i Kastrup og regionsamarbejdet på tværs af Sundet. Men vi må starte med at vise glæde for vor Hovedstad. Som udgangspunkt skal vi byde byens gæster samme gæstfrihed, som vi byder vore egne gæster.


Jo længere vi lader stå til, des større er risikoen for, at patienten får en dødelig infektion. Patienten skal raskmeldes, inden vi kan forvente et udbytte. Det kræver entusiasme, mod og realitetssans

Charterrejsen er forandret, ikke død


- Nej tak, ikke charter til mig. Jeg skal ikke gå i røven af en flok blegfede danskere.


Ikke særlig pænt sagt, men en bemærkning jeg ofte hører, når snakken falder på charterrejser. Der findes åbenbart stadig mange, der ikke kender til fordelene ved en charterrejse. De langt over en million danskere, der  hvert år tager på charterferie er imidlertid godt tilfredse.


Charterrejsens fordele

Fordelene er indlysende. Du lander midt i ferieområdet, er fri for at sammenligne et utal af alternative rejseformer og kontakte hotellerne direkte. Du ved, hvor du skal bo, bliver kørt lige til døren uden diskussioner med frække taxichauffører. Og så har du ellers frihed til at gøre lige, hvad du lyster. Om det så er at tage på en af de arrangerede udflugter, hente inspiration i informationsmapperne eller få en snak med en af bureauets guider. Eller holde dig helt for dig selv. Oven i kommer en tryghedsgaranti, hvis et bureau krakker.


Men charterrejsen er ikke altid som i sin storhedstid med Pastor Kroager fra Tjæreborg og Simon Spies med stok og morgenbolledamer. Det var en tid, hvor rejsebureauerne var livlig underholdning i pressen, men ikke særlig gode til at tjene penge. Det er de i langt højere grad nu, hvor alle de største er på udenlandske hænder.


Forandret

Rationaliseringerne har derfor sneget sig ind på charterbranchen. Mange gæster transporteres til og fra lufthavnen uden guide, og guiderne ses sjældnere til træf på hotellerne. Enkelte bureauer har nogle forsømte informationsmapper, der ikke er meget bevendt. Den personlige service er ofte afløst af SMS, mail, chat, Facebook, Twitter, YouTube eller telefon.


- Jeg talte i telefon med en mægtig flink svensk guide på Kefalonia, men jeg forstod ikke en brik af, hvad han sagde, oplyste en af mine venner mig. Og jeg har selv været på udflugter, hvor flere gæster måtte give op. – Hun er mægtig sød, men vi forstår ikke, hvad hun siger.


Det er altså et problem for mange gæster, at de ikke forstår rejselederne. Flere bureauer har taget konsekvensen af denne sprogforbistring. Lad os starte med dem.


Forskellig service

Bravo Tours er kendt for sin satsning på dansktalende rejseledere. Samtidig har de et servicekoncept, hvor tryghed og information er i højsædet. Du transporteres altid med en guide, der er faste træffetider på hotellerne og informationsmapperne bugner af oplysninger. Bravo Tours satser til gengæld kun på de mest sikre charterrejsemål.


Spies er kommet efter det med danske rejseledere til danske gæster. Det er blevet meget bedre de seneste to år. Samtidig har Spies også nogle glimrende informationsmapper, mens det øvrige serviceniveau knap nok er på højde med Bravo Tours.


Apollo Rejser har et meget stort udbud af rejser til mindre øer i det græske øhav. Det er i sig selv prisværdigt. Til gengæld er rejselederservicen på stedet ofte skåret væk. Apollo regner med at gæster, der er så nysgerrige, sikkert også kan klare sig selv. Apollo er et typisk skandinavisk produkt med en svensk overvægt i konceptet.


Det samme gælder Star Tour. Star Tour gør meget ud af den elektroniske kontakt til gæsterne. Men det er nu desværre ikke Stig Elling man får i røret, i stedet ofte en svensk eller norsk guide. Som hos Apollo er informationsmapperne ikke noget at skrive hjem om. Star Tour har også tydeligt skåret ind til benet i sit rejseudvalg. De sikre destinationer er med og servicen er mere elektronisk end hos de øvrige bureauer.


Prisen afgørende

Når det er sagt, sker der da også en vis produktudvikling i charterbureauerne. Især omkring bureauernes præsentation på nettet, hoteller uden børn og inden for all-inclusive. All-inclusive er så desværre med til at udsulte det lokalmiljø, vi er mange, der holder af.


Charterrejsen er ikke nødvendigvis gåsegangsturisme, den giver os nogle valgmuligheder. Men når det kommer til stykket, overlever den kun ved at være konkurrencedygtig på prisen.


Og en stor tak til min tålmodige kone og entusiastiske rejseledsager.

Tilbage til menuen og 100 rejsemål!Ferierejsen.html