Grænseoverskridende Nicosia

 

Johnni Balslev ©


Hun sidder kun en meter væk og kigger på mig med de smukkeste, store brune mandelformede øjne. Alligevel kan jeg ikke rigtig give hende den kompliment, hun fortjener. Mit pas er i hendes højre hånd, mens hun tjekker oplysningerne på en computer. Ved siden af hende sidder en meget bøst udseende mand.


Jeg har netop krydset den grønne linie og dermed den neutrale zone mellem den græsk- og tyrkisk-cypriotiske side af Nicosia. Overgangen her på hovedgaden Ledra Street blev først åbnet i 2008.


De kønne øjne giver mig mit pas tilbage sammen med en lille hvid seddel. Det er mit visum til den tyrkiske side af Cypern.


Den delte ø

Undervejs ind til Nicosia fortalte guiden Stavroula om den delte ø.


- Da min mor fik mulighed for at krydse over til den besatte nordside af øen, hvor vi kommer fra, fandt hun frem til flere af sine gamle veninder ved at gå fra dør til dør.


- Og her for nyligt fik min datters danseskole besøg af en gruppe unge folkedansere fra den tyrkiske del af øen, fortsætter Stavroula. Så der er en opblødning på vej. Men den tager tid.


Chaufføren Andreas er mere følelsesladet overfor Nordcypern. Han mistede sin onkel og tante under konfikten i 1974. Det har sat sig dybe ar. 80% af jorden i nord var ejet af græsk-cyprioter før den tyrkiske invasion.


Guiden Stavroula var den første til at krydse over til nord med en gruppe turister i 2004. Hun havde sine overvejelser inden.


- Jeg spurgte min svigerfar til råds. Han er en klog mand. Det ville han lige tænke over, sagde han. Næste dag kom han tilbage. Han talte om de mange lidelser befolkningen havde været igennem, men han mente ikke, at vi skulle dvæle ved fortiden. Vi må tænke på fremtiden, så han syntes, at jeg skulle tage over til nordsiden som den første guide siden 1973.


Richard Løvehjerte

Det er umuligt at beskrive Cyperns meget brogede historie på denne begrænsede plads, men øen har altid været et forbindelsesled mellem Europa og Mellemøsten. Fønikere, assyrere, mykenere, persere, hellenere og egyptere er nogle af de folkeslag, der har sat deres præg på Cyperns tidlige historie. Senere kom korsridderne til med den engelske konge Richard Løvehjerte i spidsen.


Cypern havde været underlagt det byzantinske imperium med hovedsæde i Konstantinopel i flere hundrede år, da korsridderne taber Jerusalem til de tyrkiske seljuker med Saladin som hærfører i 1187. En stor flåde på ca 200 skibe forlader i 1192 Messina på Sicilien for at drive saracenerne ud i et tredie korstog. Flåden rammes imidlertid af en kraftig storm. Størstedelen af den søger ly på Kreta, men nogle få strander ud for kysten på Cypern.


Blandt de skibbrudne passagerer befinder sig Richard Løvehjertes forlovede Berengaria af Navarra og hans søster dronningen af Sicilien. De to kvinder afvises af Cyperns konge Isaac Comnenos. Richard Løvehjerte sejler til Cypern og finder dem i forkommen tilstand sammen med udplyndrede besætningsmedlemmer og riddere. Richard Løvehjerte jagter den arrogante konge og erobrer hele øen, mens Robin Hood slås med sheriffen af Nottingham hjemme i England. Kort efter gifter han sig med Berengaria og lader den tidligere konge af Jerusalem Guy de Lusignan overtage øen.


Cypern styres og undertrykkes af det franske Lusignan-dynasti helt frem til 1473. Venetianerne overtager herefter magten og befæster bla. Nicosia med en ringmur på 4,5 meters tykkelse. Alligevel taber de øen til tyrkerne i 1571. Samtidig med, at den nye tyrkiske storvisir på Cypern giver den græsk-ortodokse kirke sin selvstændighed tilbage og det feudale system ophæves, begynder en massiv indvandring af tyrkere fra fastlandet. En indvandring der lægger grunden til det senere modsætningsforhold mellem tyrkiske og græske cyprioter.


Modsætningerne øges

I 1878 indgår englænderne en aftale med den tyrkiske sultan om at overtage kontrollen med Cypern. Til gengæld skulle denne base beskytte det osmaniske rige mod russerne. Først i 1914 bliver Cypern officielt indlemmet i Storbritannien. Det sker da Tyrkiet går ind i 1. verdenskrig på tysk side. Englænderne tilbød at give Cypern til Grækenland mod, at grækerne gik ind i krigen på den allierede side. Det afviste Grækenland.


I 1950 viser en folkeafstemning på øen et ønske om at indgå i en union (enosis) med Grækenland. Britterne afviser resultatet og ærkebiskop Makarios bliver leder af Enosis-bevægelsen. På grund af øens strategiske position vil Storbrittanien ikke opgive Cypern. Det fører til en regulær guerilla-krig mod britterne. Den militante udbryddergruppe EOKA ledes af George Grivas. Forholdene bliver ikke bedre, da Tyrkiet i 1955 gør krav på Cypern.


I 1958 tilspidses situationen efter alvorlige sammenstød mellem øens to store befolkningsgrupper. Året efter startes en proces hen mod selvstændighed i enighed mellem Grækenland, Tyrkiet og Storbrittanien. Den 16. august 1960 bliver Cypern selvstændig. Men i de to befolkningsgrupper vokser der stærke undergrundsbevægelser op. Og i slutningen af 1963 fører det til voldsomme uroligheder. Urolighederne bliver til en regulær borgerkrig året efter. FN skrider ind og opretter en neutral zone. Der indsættes en fredsbevarende styrke, hvori mange danske soldater deltager mellem 1964 og -92. Urolighederne forsætter dog med pres og modpres mellem Tyrkiet og Grækenland.


I 1974 gennemføre den cypriotiske nationalgarde et internt kup i den græske del. På det tidspunkt var genforeningen med Grækenland stærkt støttet af den græske militærjunta i Athen. Den 20. juli går en stor tyrkisk hærstyrke i land på det nordlige Cypern for at sikre den tyrkiske minoritet på øen. Invasionen får den græske militærjunta til at træde tilbage. 225.000 cyprioter drives på flugt. Af dem ca 180.000 græsk-cyprioter.


Siden er det gået meget langsomt hen mod en fredelig sameksistens.


Stor forskel

Det er tydeligt at se, at den tyrkiske del af Nicosia ikke er så velstående som den græske. Til gengæld er prisniveauet også meget lavere.


Det gamle karavanserai (Buyuk Han) er absolut et besøg værd. Karavansraiets fire længer i to etager omkranser en hyggelig gård med en gammel brøndbygning i midten. De blev bygget med en dagrejse imellem som rid-in hotel for datidens rejsende. Den ene af de to indgange er så høj, at en mand kunne ride ind siddende på sin kamel. I dag er Buyuk Han omdannet til et livligt center for salg af kunsthåndværk.


Selimiye moskeen ved siden af er oprindeligt bygget som en gotisk katedral i begyndelsen af 1200-tallet. Da guiden Stavroula og jeg er på vej hen mod den kæmpemæssige bygning får hun øje på noget andet.


- Den dør derovre har aldrig været åben før, siger hun og styrer os over mod den åbne dør. Vi træder ind i et højloftet lokale, der tydeligvis har været kirke engang. Det viser sig, at den senere var delt op i to etager og blev brugt som marked (Bedestan). Nu er den gamle St. Nicholas-kirke fra 1100-tallet renoveret i stil med Koldinghus. Man har bevaret de gamle mure og hvælvinger, hvor det har været muligt og så indsat glas og nye trælofter, hvor jordskælv har omstyrtet dele af kirken. Hele projektet er bla. støttet af EU og FN’s udviklingsprogram.


Gensynsglæde

Stavroulas første reaktion er undren. Hun skal lige vænne sig til kombinationen af nyt og gammelt. Jeg synes det mægtig flot, netop det, at man ikke har forsøgt at imitere en gammel byggestil.


Pludselig lyder der et råb fra en gruppe mænd i lokalet. En af dem rejser sig og nærmest løber over til Stavroula. De omfavner hinanden.


- Det er Mehmet. Han var med som lokalguide på min første turisttur ind over grænsen til Nordcypern i 2004, siger hun med et stort smil.


Jeg får hilst på den venlige midaldrende Mehmet Hacisevki, der har været med i den 5 år lange proces med renoveringen af bygningen. Nu glæder han sig til, at der kommer gang i mange tværkulturelle aktiviteter. Centret er et symbol på tilnærmelsen mellem nord og syd.


Jeg strejfer rundt på egen hånd i det charmerende men noget forfaldne kvarter i den gamle bydel. I markedshallen kigger de tyrkisk-cypriotiske mænd lige op med et nik og et smil midt i deres Backgammon.


Tilbage i den græske del af Nicosia leves livet lidt mere luksuriøst. Mærkevarebutikkerne og Debenhams trækker kvindelige kunder, mens MacDonald er fuldt besat af yngre mennesker.


Hovedattraktionen i den græske del må være bydelen Laiki Geitonia. Laiki er en bydel med snævre stræder pakket med restauranter og turistshops med et udbud i den pænere ende. Her får vi en dejlig frokost.


På vejen hen til parkeringspladsen passerer vi en gruppe græsk-cypriotiske mænd ved små borde. De kigger lige op med et nik og et smil midt i deres Backgammon.







Fakta og vejen dertil

Cypern er på 9.000 kvkm, heraf en trediedel tyrkisk kontrol-leret. Af befolkningen på ca 1,1 mio er ca 77% af græsk og 18% af tyrkisk afstamning.


Fly

www.norwegian.dk


Charterrejser

www.apollorejser.dk

www.folkeferie.dk

www.spies.dk

www.startour.dk                          Se billedserien fra Nicosia..

Tilbage til menuen og 100 rejsemål!Ferierejsen.html