Folkeliv og Kongstanker

- en historisk vandretur i det indre København

 

Kridtstensmur i Absalons Borg under Christiansborg

Christian den lV som selvbevidst 34-årig i 1611

Bøger skiftes ud

Stormbroen

Fortøjningsring på muren

Fra havn til have

Ny Carlsberg Glyptotek

Nationalmuseet i Prinsens Palæ

Det gule hus er nr 18


København er ikke Europas største hovedstad. Til gengæld har byen en afslappet tilgængelighed, der gør det nemt og sikkert at komme rundt i den.


Det er oplagt at gå en tur inden for de forsvarsvolde, der omgav København ind til midten af 1800-tallet. Denne vandretur giver mulighed for både at få lidt at vide om byens udvikling og samtidig komme tæt på byens daglige liv. Byens historie bliver levende, når man forundres over flotte facader eller støder på bygninger med en speciel udstråling. Centrum af København afspejler mere end 800 års udvikling inden for et overskueligt område.


Ud over de mange seværdigheder på vandreturen, slår man undervejs et slag uden om caféborde og krydser mange af byens nyrenoverede pladser. Slå jer endelig ned og nyd udsigten. I bestemmer selv farten.


Ingen by er interessant uden det liv, der udfolder sig i den. Jeg håber, at I vil glæde jer over at være en del af vor hovedstads liv. I er hjerteligt velkomne.


Rigtig god fornøjelse.

Frank Jensen, overborgmester

Kongens Nytorv

Nyhavn

Rådhuspladsen

Biskop Absalon

Pisserenden

Bispetorvet

2. rådhus

Bispegården

Vor Frue Kirke

Kbh’s ældste hus

Uni’s forhal

Runde Tårn & Trinitatis

Rosenborg Slot

Chr. lV’s krone

Chr. lV som ældre

Nyboder

Nyboders Mindestuer

Marmorkirken

Kong Frederik den 9.’s arbejdsværelse

Amaliehaven & Operaen

Admiral Hotel

Skuespilhuset

Nyhavn

Det Thottske Palæ

Charlottenborg

Kongens Nytorv/ Hotel d’Angletere

Det Kongelige Theater

Magasin

Nikolaj Kirke

Borgmestergården & Storkespringvandet

Højbro Plads

Gammel Strand

Frederik den Vll

Christiansborg

Københavns Slot

Holmens Kirke

Børsen

Tøjhusmuseet

Hofteatret

Tilbage til menuen og 100 rejsemål!Ferierejsen.html

Åbykrucifikset

Krystalgade/Fiolstræde

Holbergs træ

Uni’s gl. bibliotek


København er en by, hvor de fleste seværdigheder er samlet inden for middelalderens gamle forsvarsvolde.

Voldene er forlængst nedlagt, og resterne af dem tjener i dag som rekreative åndehuller. De strækker sig fra Tivoli mod vest op over H.C. Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg for at slutte ved Kastellet.

Folkeliv og Kongstanker er en samlet gåtur på 5 km inden for denne ramme. Undervejs er der mange muligheder for at gøre holdt. Det er netop også meningen. Ud over at give et kort indblik i hovedstadens historie er folderen forhåbentlig med til at skærpe appetitten til at stoppe op og undersøge tingene nærmere. Du vil opleve smukke husfacader, sjove skilte og måske åbne porten til charmerende gårdhaver. Kort og godt: Giv jer tid til at kigge op eller prøve håndtaget på en port til en anden verden.


Biskoppernes København
Vi starter på Rådhuspladsen (1. Henvisning til brochurens kort). Her stod byens vestlige port ind til midten af 1800-tallet. Den var mod slutningen af 1600-tallet flyttet fra sin oprindelige plads foran Vestergade. Uden for porten var acciseboden, hvor handlende, der kom til byen for at sælge landbrugsvarer til byens indbyggere, skulle betale afgift. For at holde gemytterne i ro var der en deling soldater i nærheden. Inden for på Halmtorvet solgte sjællandske bønder halm til byens senge og de mange husdyr. Den nuværende Rådhusplads var dengang en tankstation for byens arbejdsheste.

Pladsen domineres af Københavns 6. rådhus. Arkitekten Martin Nyrops spændende bygning fra 1905 vender vi tilbage til som sidste punkt på turen. Nu starter vi ned ad Frederiksberggade, bedre kendt som Strøget.

Det ældste København lå kun et lille stykke nede ad Strøget og op mod Gammel Torv, afgrænset af Vestergade mod nord og vandkanten langs Kompagnistræde mod syd. Her findes også resterne af byens ældste kirke.

Skt. Clemens Kirke dækkede stort set området mellem Restaurant Lurblæseren og hullet, hvor Club Absalon lå. Kirken er dateret til omkring 1160, men Københavns Museums udgravninger i 2008 har vist, at den har haft en forgænger i træ. 

Allerede i 1500-tallet besluttes det at rive kirken ned og overføre menigheden til Vor Frue Kirke.

Om det var Biskop Absalon (1128-1201), der grundlagde stenkirken er uvist, men det er helt sikkert Absalon, der udvikler den lille fiskerflække Havn til en rigtig by. Biskop Absalon af Roskilde havde støttet sin ven Kong Valdemar den Store i kongefejden mellem Svend, Knud og Valdemar. Som tak fik han tildelt denne lille by ved Sundet i ca 1160. Det er imidlertid først med opførelsen af Absalons Borg og byens befæstning i 1167, at København regnes for en rigtig by. 

De seneste udgravninger til Metroen på Rådhuspladsen viser dog, at København var en større vikingeby end tidligere antaget, da Absalon får den foræret.

Biskop Absalon var ikke alene en fremragende kriger i kampen mod de evigt angribende vendere på Østersøens sydkyst, han så også mulighederne i Københavns strategiske placering som handelsstation for de store mængder sild, der stod gennem Øresund. København blev derfor hurtigt en vigtig forsyningsby for bispebyen Roskilde.

Biskoppernes magt over København holdt sig helt frem til Reformationen i 1536, hvor den katolske kirke blev afløst af den  lutheranske.


Latinerkvarteret
Drej til venstre ad første gade på Strøget. Du er nu drejet ind i Kattesundet. Gaden var en gang et smalt farvand, der strakte sig ned mod Slotsholmen. Kattesundet krydser Vestergade, den gamle hovedgade ind i byen. Vestergade har bevaret landsbytidens fine svaj. Vi er nu inde i Latinerkvarteret.

De to gader Larsbjørnsstræde og Teglgårdsstræde udgør tilsammen det charmerende stræde med det mindre charmerende navn Pisserenden. Som navnet antyder var her tidligere en knap så attraktiv lugt. Gadens store rendesten flød med affald fra rejsestalde og køer. Køerne befandt sig ofte oppe i gadens huse. Affaldet fra dem blev suppleret med menneskelige efterladenskaber.

På hjørnet af Studiestræde og Larsbjørnsstræde udspillede sig en af de mere tragiske episoder i Danmarks historie. De berømte guldhorn, der var fundet i 1639 og 1734, blev stjålet fra Det kongelige Kunstkammer den 4. maj 1802. De stammede måske helt tilbage til de første danere i 400-tallet. I Larsbjørnsstræde 18 smeltede guldsmeden og tyven Niels Heidenreich de mange kg guld om til mønter og skospænder. I Vestergade 28, kun et stenkast derfra, udødeliggjorde den unge nationalpoet Adam Oehlenschläger historien.

Navnet Latinerkvarteret knytter sig til de mange gamle læreanstalter, kollegier og professorgårde i området. Her var omgangstonen latin. Vi drejer ned ad Studiestræde til højre.

Studiestræde fik sit navn efter bygningen på hjørnet af Nørregade. I dag hedder den bygning Bispegården (3) og Studiegården er navnet på bygningen ved siden af. Forvirret?

Ejendommen på hjørnet var allerførst Københavns andet Rådhus, ind til Kong Christian den 1 i 1479 etablerede Danmarks første universitet i bygningen. Den kom så til at hedde Studiegården. Samtidig flyttede Rådhuset til Gammel Torv, og det tidligere Rådhusstrædet blev derfor omdøbt til Studiestræde. Efter Reformationen blev bygningen hovedsæde for Københavns protestantiske biskopper – og det er den stadig. Kig ind i den idylliske gård, hvis porten i Nørregade 11 er åben.

Vor Frue Kirke (4) ud til Bispetorvet var fra starten med i Biskop Absalons plan om at gøre København til en rigtig by. Den blev indviet i 1209, kort efter hans død.

Københavns Domkirke nedbrændte imidlertid flere gange. I 1807 var kirkens over 100 meter høje spir sigtepunkt for den engelske flådes terrorangreb på den københavnske civilbefolkning. Englænderne landsatte en hær på 31.000 mand, bombarderede byen med brandbomber og sejlede væk med flere hundrede danske skibe, heriblandt hele flåden. Over 2.000 københavnere omkom og store dele af Latinerkvarteret lå i ruiner. Størstedelen af kvarterets huse er derfor opført kort efter 1807.

Den nuværende klassicistiske kirke er opført i 1829 af arkitekten C.F. Hansen og med udsmykning af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.

Københavns historie er præget af andre store brande. De to mest omfattende fandt sted i 1728 og 1795.

Vi fortsætter til Vor Frue Plads foran Universitetets hovedbygning (5) langs Domkirkens nordside. Bygningen er ikke særlig gammel, den er fra 1836, men inde bag porten til venstre gemmer sig en af byens ældste bygninger. I Universitetets gård ses fremme til højre den gamle konsistoriebygning fra 1420, bygget i store munkesten. Turen fortsætter rundt om hjørnet ved Universitetsbiblioteket fra 1856 og ind i Fiolstræde. Den ligner middelaldergotik, men er det altså ikke. Biblioteket er nedlagt til fordel for en læsesal.

Overfor biblioteket ses en mindeplakette (6) på muren. Den er opsat til ære for den norsk-danske forfatter Ludvig Holberg. Han boede her fra 1740 til sin død i 1754. Bygningen blev desværre bombet væk i 1807, men den store kastanie over muren er et smukt minde.

Vi når nu hen til Krystalgade. Vi runder et sjælfyldt bindingsværkshus fra 1734. Huset har overlevet brandene i 1795 og 1807.

Krystalgade hed oprindeligt Skidenstræde. Men med en flot ny brostenbelægning fik den det ambitiøse navn Krystalgade. Vi passerer Københavns Hovedbibliotek på højre side, til den anden ses den jødiske synagoge. Synagogen er opført år 5593 efter verdens skabelse eller i 1833 efter vores tidsregning.


Christian den IV – Københavns anden grundlægger
For enden af Krystalgade falder Trinitatis Kirke og Rundetårn (7) i øjnene. Hele komplekset er opført under Kong Christian den lV. Tårnet stod færdigt i 1642, mens kirken først blev indviet i 1656, 8 år efter hans død.

Det spektakulære tårn med en 210 meter lang sneglegang, et bibliotek med indgang fra tårnet, et observatorium på toppen og en kirke neden under var en genial måde at knytte kirke og videnskab sammen på. Søjlegangen overfor er bygget under Regensen for at aflaste trafikken i Købmagergade.

Christian den lV (1577 – 1648) er så absolut den enkeltperson, der har sat det største aftryk på Københavns udvikling. Den unge visionære konge forfulgte sine ideer om at gøre København til en moderne by. Byen skulle være centrum for handlen i og omkring Østersøen. Det var en vision, der hverken deltes af rigsrådet eller byens forretningsfolk. Kongen havde stort besvær med at lokke folk til den nye bydel Christianshavn, og forretningsfolkene tøvede med at flytte ind i Børsen ved Københavns Slot.

Hans klare idé med at samle kirken, forretningslivet, militæret og intelligensiaen omkring sig lykkedes kun delvist. Men med en formidabel iver fik han skabt de fysiske rammer for denne udvikling. Han grundlagde og befæstede byer overalt i riget, og København ændrede både udseende og omfang. Listen er lang: Han forstærkede byens forsvarsværker, byggede den nye bydel Christianshavn, en forsyningshavn mellem Proviantgården og Tøjhuset, Bryghuset ved siden af, Nyboder til flådens stab, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Børsen, Trinitatis og Runde Tårn, Regensen og en lang række bygninger, der ikke længere eksisterer.

Kongens privatliv var præget af samme fart. Christian den lV fik ialt 24 børn. Selvom halvdelen af dem var født uden for ægteskab, fik de alle en om ikke kærlig så god og omsorgsfuld opvækst. De uægteskabelige børn fik efternavnet Gyldenløve.

Hvad der begyndte som en fantastisk karriere, sluttede efter 60 år ved magten med tabte krige, et ulykkeligt ægteskab og en personlig fallit. Alligevel må vi påskønne, at Christian den lV gjorde en beundringsværdig indsats for at føre København fra at være en nedslidt middelalderby til at være en moderne renæssancehovedstad. København blev det naturlige centrum i riget. Et rige, der dengang inkluderede Norge, store dele af det sydlige Sverige og områder i det nordlige Tyskland.

Vi fortsætter ligeud i Landemærket. Tidligere hed gaden Byens Ende. Landemærket slutter, hvor den tidligere fæstningsvold løb. Vi krydser Gothersgade ind i Kongens Have.


Rosenborg Slot – i lyst og nød
Kongens Have (8) er en af byens afslappede oaser. På plænerne under de store bøge dyrkes Tai Chi, læses, soles, leges, flirtes og promeneres. Om foråret er plænen foran Rosenborg Slot en spraglet palet af farverige krokus.

Rosenborg Slot (9) var et af Christian den lV’s yndlingsslotte. Lystslottet blev bygget i 1606 og udvidet over en lang periode under opsyn af kongen selv. Byggeriet sluttede med tilføjelsen af det store tårn i 1634. Et lille lysthus blev til et stateligt slot.

Slottet rummer i dag et kronologisk museum over de oldenborgske konger fra Christian den lV til slægten uddør med Frederik den Vll i 1863. Christian den lV’s lejlighed kan ses i næsten samme stand som da kongen døde den 28. februar 1648.

Christian den lV styrede personligt vindebroen og dermed adgangen til slottet senere i sit liv. Her tog han tilflugt for at undgå sine mange kreditorer og næsten lige så mange svigersønner. De, der fandt nåde for ham, kunne nyde sagte musik i hele slottet. Orkestret befandt sig i kælderen, mens lyden forplantede sig op gennem slottet via et sindrigt system af kanaler. I dag rummer kælderen en meget flot og spændende samling af de kongelige kronjuveler.

Turen fortsætter ud i Kronprinsessegade i den sydøstlige del af Kongens Have.


Nyboder – flådens by
Efter krydset ved Sølvgade kommer vi snart ind i et kvarter, der er bygget i samme arkitektoniske stil som det gamle Nyboder.

Nyboder (10) blev anlagt af Christian den lV i perioden 1631- 41. Bydelen kom til at bestå af 20 dobbeltlængede huse i én etage med 565 lejligheder til 2.000 af flådens faste stok. De 40 kvadratmeter i hver lejlighed var ren luksus på den tid.

Drej til højre ind i Elsdyrgade og for enden til højre igen ind i Borgergade. I Skt. Pauls Gade på højre side ses den eneste længe i Nyboder, der stadig ligner de oprindelige med kun én etage. Her findes også Nyboders Mindestuer (11). De giver et godt indblik i de små forhold, mange har levet under helt op til vores tid.

Mindestuernes daglige leder gennem 17 år, fhv. orlogskaptajn Thor Timler, fortalte, hvordan han voksede op i et hus, hvor to familier på 6 og 8 personer deltes om kun 45 kvadratmeter.

Fortsæt ad Borgergade, drej til venstre ad Fredericiagade og kort efter til højre ad Store Kongensgade. Kryds over gaden ved Frederikskirken (Marmorkirken) (12) på venstre side.


Frederikstaden – for de velstillede
Hvor Latinerkvarteret har landsbyens planløshed over sig er Frederiksstaden en nøje planlagt, retlinet bydel fra enevældens glansperiode, forbeholdt de få med tilknytning til kongemagten.

Kong Frederik den V mente København skulle fejre 300 året for den oldenborgske slægts uafbrudte periode ved magten med en ny bydel. Han overlod i 1749 byggeriet til arkitekten Nicolai Eigtved.

Marmorkirken skulle opføres i norske marmorkvadre. Men det pompøse marmorbyggeri gik i stå og lå hen i næsten 150 år, inden man endelig færdiggjorde kirken i 1894 i en mindre ambitiøs udformning, uden marmor. Søjlestykker fra den ufuldendte kirke kan ses blandt statuerne uden for kirken.

Til gengæld var det naturlige centrum et slot, der den dag i dag er et af Europas mest markante rokokobyggerier. De fire palæer, der udgør kongeslottet Amalienborg (13), er egentlig opført til fire forskellige adelsslægter: Schack, Levetzau, Brockdorff og Moltke. Først efter branden på Christiansborg i 1794 flyttede kongefamilien ind. Slotspladsen domineres af franskmanden Salys beundrede rytterstatue af Frederik den V.

Museet i Christian den Vlll’s Palæ er en fortsættelse af det kronologiske museum på Rosenborg Slot. Det giver et godt indblik i kongefamiliernes private gemakker gennem de seneste slægtled. Vi ser blandt andet den folkekære Frederik den lX’s arbejdsværelse med en fin samling piber. Han var en gæv sømand og som bekendt far til vores nuværende Dronning Margrethe den ll.

Vi fortsætter videre rundt om springvandet mod havnen gennem Amaliehaven. Haven er en gave fra Danmarks største privatejede firma, A.P. Møller. Det samme er Operahuset på Holmen overfor. Det er tegnet af Henning Larsens Tegnestue. Vi drejer til højre mod Nyhavn.

Havnen har tidligere været domineret af de store skibe, der sejler til Norges hovedstad Oslo. DFDS Seaways-skibene er flyttet ud til Amerikakaj (14) nær Langelinie. På området er bygget et nyt kongeligt skuespilhus med promenade mod vandet, tegnet af arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg.

Strækningen ned mod Nyhavn er præget af et vist vemod. På modsatte side lå i århundreder Danmarks stolte flåde, i perioder en af Europas største. Her ved kajerne var der et hektisk liv omkring fragt- og passagerskibe. I dag ligger havnen lidt stille hen. Forhåbentlig en kortvarig stilhed inden der igen kommer skibe i den havn, der var en vigtig forudsætning for hele landets velstand.

Det store Admiral Hotel med sine imponerende indvendige trækonstruktioner var tidligere to separate lagerbygninger. En lille trekant på taget røber, hvor de to bygninger blev bygget sammen i 1885. Admiral Hotel er et spændende designhotel, fra før det blev moderne.

Vi følger vandet ned til Nyhavn. Havnebussen har stoppested på hjørnet ned til Nyhavn (15). Den besejler store dele af havnen.


Nyhavn – købmændenes havn
Nyhavn er en kunstigt anlagt kanal. Den passer godt ind i det København Christian den lV anlagde med hjælp af hollandske arkitekter. Kanalerne præger Christianshavn overfor Nyhavn, og det var da også Christian den lV’s plan at fortsætte med kanalbyggerier her på den anden side.

Kanalen blev først anlagt efter hans død i 1671. De store købmandsgårde langs kanalen havde deres skibe liggende lige uden for porten. En periode med stigende velstand stoppede brat med englændernes bombardement af København og røveriet af både krigs- og handelsflåderne i 1807. Helt hen i 1970erne var Nyhavn en slidt og forsømt bydel med et dårligt ry. Ind i 1980erne skete imidlertid en radikal ændring. De gamle huse blev renoveret og omdannet til trendy barer og restauranter. Om sommeren er solsiden præget af en sydlandsk stemning med et internationalt publikum, der sammen med mere velbeslåede danskere nyder den specielle stemning med udsigt til  gamle sejlskibe langs kajen.

H.C. Andersen levede til fulde op til sit motto: - At rejse er at leve. Han flyttede selv rundt på herregårde i hele Danmark, når ikke han rejste Europa tyndt til vands og til lands. Og så fik han endda også tid til at bebo mange ejendomme i København. Han boede flere steder i Nyhavn, længst tid i nr 63.

Man får et godt indtryk af tidligere tiders baggårdsmiljø ved at kigge ind i gården til nr 43.


Kongens Nytorv – fra hollandsk til fransk arkitektur
På Kongens Nytorv (16) for enden af Nyhavn ser man tydeligt drejningen fra hollandsk til fransk arkitektur. En drejning der hang sammen med enevældskongernes beundring for solkongerne i Frankrig. Måske er det også derfor, at den franske ambassade har til huse i det gamle Thottske Palæ på hjørnet af Bredgade. Det blev oprindeligt bygget til den danske søhelt Niels Juel i 1683.

Det store palæ til venstre er dog bygget i hollandsk barok i 1672-83 til U.F. Gyldenløve. Ulrik Frederik Gyldenløve er søn af Frederik den lll og statholder i Norge. Siden 1753 har Charlottenborg (17) været hjemsted for Kunstakademiet.

Det kongelige Teater (18) fra 1874 er den mest karakteristiske bygning på pladsen. Teatret er tegnet af arkitekterne V. Dahlerup og Ove Petersen. Kryds over pladsen mod restauranten Stephan A Porta. Inden døre synes det stilfulde interiør at høre en anden tid til. Til venstre for restauranten ses Danmarks største og mest kendte stormagasin. Magasin du Nord’s ældste del har til huse i et gammelt fornemt hotel. Der er direkte adgang til forretningen fra Metro-stationen. Kryds gaden til højre mod Strøget. Hviids Vinstue på hjørnet er et af byens ældste og mest kendte mødesteder.

Drej til venstre ind på Strøget. Østergade giver stadig et godt indtryk af de mange stilfulde forretninger, der i mere end 100 år gjorde gaden til Københavns fornemste indkøbsgade. Efter lyskrydset ved Magasins Torv drejes til venstre ind til Nikolaj Plads (19) (Fona på hjørnet).


Nikolaj Plads – et tårn uden kirke
Sankt Nikolaj Kirke var som Sankt Clemens indviet til en af de søfarendes helgener. Ved Dybensgade (Dybet) lå et uanseligt landingssted for fiskerne ind til man omkring 1260 byggede den første lille trækirke. I 1517 indvies en rigtig kirke på stedet. Kirken ombygges flere gange, udstyres med et flot spir i 1669 og overlever Københavns første store brand i 1728. Men branden i 1795 lægger  kirken i ruiner. Kun tårnet uden spir står tilbage. Kirkegården bruges til slagteboder. Senere erstattes de faldefærdige træboder af en række støbejernsboder, der i folkemunde får kælenavnet ”Maven”. Tårnet indrettes i 1822 som brandvæsnets hovedkvarter.

Kirken får nyt spir af brygger Carl Jacobsen i 1909, og i 1917 står en ny kirke færdig. Nikolaj Kirke kommer dog aldrig i brug som kirke igen, men bliver en af byens centrale udstillingsbygninger.

Vi fortsætter ad Lille Kirkestræde ud for kirketårnet ned mod Højbro Plads (20). Branden i 1795 lagde hele skipperkvarteret øde. Under brandens hærgen gennem 3 dage smed beboerne deres ejendele ned i de snævre stræder. Det var naturligvis med til at begrænse brandvæsnets indsats. 941 bygninger blev flammernes bytte. Alle 13 bygninger på det nuværende Højbro Plads nedbrændte. De genopførtes ikke. Til gengæld skulle den nye plads fungere som et brandbælte sammen med Amagertorv op mod Strøget.

Amagertorv er præget af det kendte Storkespringvand. Da det blev indviet i 1890erne medførte det optøjer fra utilfredse borgere. Iøvrigt er storkene i virkeligheden hejre. Borgmestergården (21) fra 1616 på Amagertorv 6 undslap mirakuløst at blive brandenes bytte. Den smukke gamle bygning er i dag en del af Royal Copenhagens meget stilfulde forretningskompleks på torvet. Bygningen viser det flotte kunsthåndværks udvikling fra starten i 1775.

Vi skal over Højbro mod Christiansborg (22). Området på begge sider af broen var indtil for 50 år siden et livligt marked med fiskerbåde og boder på bolværket. I dag er havnelivet erstattet af turistbåde. Men vi kan stadig nyde synet af den gamle husrække langs Gammel Strand (23) og Nybrogade.


Christiansborg – fra fæstning til demokrati
Christiansborg Slotsplads er et godt sted til et øjebliks reflektion. Det er sjældent, man kan stå et sted, hvor magtens højborg har ligget i mere end 800 år. Da Biskop Absalon opførte sin borg på stedet i 1167 var Slotsholmen ikke nær så stor som nu. Gennem århundreder blev Absalons Borg til Københavns Slot. Et slot, der blev udvidet utallige gange. Frederik den lV stod for en dyr og kraftig ombygning i 1720erne. 

Alligevel river hans søn Christian den Vl slottet ned i 1730erne, kort efter sin kroning. I 1740 står Christiansborg færdigt som Nordeuropas største og mest kostbare slot. Store dele af København ligger dog stadig i ruiner efter storbranden i 1728. Christian den Vl’s Christiansborg brænder imidlertid allerede ned i 1794, året før byens anden store brand. Det andet Christiansborg bygges op på ruinerne af det gamle af arkitekt C.F. Hansen i 1828. Slottet brænder igen ned i 1884 og det nuværende blev færdigbygget af arkitekt Thorvald Jørgensen i 1928.

Ridebaneanlægget med Hofteatret overlevede begge brande og Slotskirken (24) den anden.

Her på Slotspladsen kan vi kigge lidt rundt. Lige på den anden side af Holmens Bro ses Holmens Kirke (25). Den var oprindeligt smedie, men ombyggedes af Christian den lV til flådens kirke. Til højre for den ses den smukke Børs (26), ligeledes opført af Christian den lV. Midt på pladsen står statuen af Frederik den Vll. Det var kongen, der underskrev Danmarks første demokratiske grundlov den 5. juni 1849. Han var gift med Louise Rasmussen, bedre kendt som Grevinde Danner.

Underskrivelsen af den første grundlov markerede enden på næsten 200 år med enevældskonger. Christian den lV’s søn Frederik den lll var den første. Frederik den lll havde ellers været så ubesindig at udfordre den svenske hær i 1657. Han havde næppe forestillet sig, at den krigsvante hær ville bryde op fra sit engagement i Polen og erobre det meste af Danmark på meget kort tid. Svenskekongen Karl den X Gustav stryger over de frosne danske farvande og tvinger Frederik den lll til at underskrive en ydmygende fred i Roskilde året efter. 

Vi måtte afstå Trondhjem, Bohus Len, Bornholm, Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Svenskekongen fortryder aftalen og vil have det hele. Han vender tilbage og belejre igen København med en styrke på 11.000 professionelle soldater. De har deres hovedlejr i Brønshøj. På den tid var der 35 - 40.000 indbyggere i hovedstaden.

Københavnerne holder stand og slår det svenske hovedangreb ved Stormbroen tilbage den 11. februar 1659. Den lokale borgervæbning, andet godtfolk og nogle få studenter står bag triumfen, godt støttet af en gruppe veldisciplinere hollandske soldater. Svenskerne taber siden til tyske og polske styrker i Jylland, senere til danske tropper på Fyn, Karl Gustav dør og en ny fred tegnes under indflydelse af stormagterne Holland, England og Frankrig. De er godt tilfredse med magtfordelingen omkring Øresund, og vi får kun Bornholm og Trondhjem tilbage.

Byens befolkning bakker op om deres konge. Adelens indsats havde  været slap i krigen mod svenskerne. Frederik den lll øjner chancen og udnævner sig til enevældskonge i 1660. Adelen mister mange af sine privilegier, mens skatteopkrævningen sættes i system.

Vi går ind i Christiansborg gennem porten midt for. Herinde er der adgang til ruinerne af Absalons Borg (27) og Københavns Slot. De er absolut et besøg værd. Det samme kan siges om De kongelige Repræsentationlokaler (28) i gården bagved til højre. Riddersalen prydes af professor Bjørn Nørgaards farverige gobeliner. De viser et spændende snit af Danmarks historie helt op til nutiden.

Ridebanen er som nævnt det eneste bevarede fra det første Christiansborg. I den sydlige fløj er indrettet et lille museum med kongelige kareter (29). Vejen derind går gennem den elegante kongelige stald. På samme side findes også det hyggelige Hofteater (30). Teatret med Teatermuseet er et dejligt sted til en stille stund i en af logerne med en atmosfære af tidligere tiders rolige tempo.

Fra Hofteatret forsætter vi ind i Folketingets gård mod øst. Fortsættes til højre gennem buen mod vest kommer du hen til Tøjhusmuseet (31) med udstillinger af alverdens krigskram.

Vi går dog lige over gården og ind i haven til Det kongelige Bibliotek. Haven (32) er omgivet af Proviantgården mod øst, biblioteket mod syd og Tøjhuset mod vest. På muren her mod nord sidder stadig et par af fortøjningsringene fra Christian den lV’s krigshavn. Hele haven var en havn, hvor flådens skibe fik forsyninger af mad og krudt og kugler. Dengang kunne man sejle direkte ud i ”Strømmen”. Et navn, der knyttede sig til den stærke strøm i havnens hovedløb. En strøm som sluseanlægget i Sydhavnen har sat en stopper for.


Frederiksholm – kunst og historie
Turen går nu tilbage gennem ridebaneanlægget og over marmorbroen. På modsatte side ses til højre Prinsens Palæ, nu Nationalmuseet (33). Hovedindgangen til Nationalmuseet befinder sig i Ny Vestergade. Museet har landets største samlinger og arrangerer specialudstillinger over et vidt spektrum af emner. Nationalmuseet giver naturligvis et glimrende indblik i Danmarks historie, og de etnografiske samlinger er på mange områder unikke. I den store, lyse nyindrettede hall er der en fin museumsshop.

Vi krydser Vester Voldgade og Dantes Plads på den modsatte side. Den flotte bygning overfor er Ny Carlsberg Glyptotek (34). Kryds H.C. Andersens Boulevard i lyskrydset til højre.

Glyptoteket er et museum for æstetikere. Det er lige fra den dejlige, grønne vinterhave med Vandmoderen i centrum, til den gode café, de udsøgte samlinger af ægyptiske, græske, etruskiske og romerske sjældenheder. Middelhavshorisonten er en permanent udstilling, der giver en levende sammenhæng i kulturene omkring Middelhavet. Malerisamlinger imponerer med malerier af Degas, Picasso, Renoir, van Gogh, Gaugin og mange andre. Hertil kommer et historisk indblik i dansk maleri og skulpturkunst. Det hele sat op i smukke omgivelser og oprindeligt etableret gennem køb af Carlsbergprodukter!

Kryds over H.C. Andersens Boulevard. I krydset er der udgang fra forlystelseshaven Tivoli. Haven er grundlagt på det gamle forsvarsanlæg og Dronningens Enghave i 1843. Vi krydser over gaden mod øst.

Dansk Design Center (35) har til huse bag en stor ny glasfacade. Centret har både aktuelle, tematiske udstillinger og mere permanente udstillinger med dansk design set i forhold til udviklingen i udlandet.

Turen fortsætter forbi Hovedbrandstationen op mod Rådhuspladsen og Rådhuset. Brandvæsnet flyttede fra Nikolaj Kirketårn til den nye brandsstation i 1892.

Vi slutter turen tilbage ved Københavns Rådhus. Desværre rummer denne lille folder ikke plads til en omtale af byens styre. Men kig indenfor i det forunderlige hus og tag gerne en af de guidede rundvisninger. Fra Rådhustårnet er der en fremragende udsigt over København og byens berømte tårne. Fortsat god tur!

Yderligere information

Turistinformationen, Vesterbrogade 4, 70222442
www.visitcopenhagen.dk

Informationen, Rådhuset
Borgerinformation
www.kk.dk

Københavns Museum, Vesterbrogade 59, 3321 0772
www.copenhagen.dk
Museer i København - og omegn
www.mik.dk

Alt om København
www.aok.dk

              Redaktion og fotos: Johnni Balslev ©http://www.visitcopenhagen.dkhttp://www.kk.dkhttp://www.copenhagen.dkhttp://www.mik.dkhttp://www.aok.dkshapeimage_17_link_0shapeimage_17_link_1shapeimage_17_link_2shapeimage_17_link_3shapeimage_17_link_4
    
 En stor tak til

Absalon Fonden - Admiral Hotel - DFDS Seaways - DGI-byen/Cph Conference -  Københavns Kommune - Nordeafonden - Region Hovedstaden - Scandic Hotels 


Kom tættere på - gå en tur!
    En serie tematiske
   vandretursbrochurer på dansk og engelsk.