Lissabon - prisbillig storbycharme

 

         


Johnni Balslev (©)


Ikke se, ikke høre. Vi bestemmer stort set selv, hvad vi vil se og høre. Men sådan er det ikke med lugtesansen. En duft eller lugt kan ganske uforberedt  føre os tilbage i tiden med lynets hast. Et minde dukker op fra glemte afkroge af hukommelsen, og vi har ikke en chance for at stoppe det.


Netop det skete, da jeg trådte ind på det skønne, gamle Hotel Avenida Palace for enden af Lissabons Champs-Elysées. Her hedder den 90 meter brede boulevard dog Avenida da Liberdade - frihedens boulevard.


Duften førte mig tilbage til 1975, knap et år efter den ublodige nellikerevolution. Byens store boulevarder og Rossio-pladsen i centrum  sydede af optog og demonstrationer. Mange årtiers åg under et forældet diktatur med stormagtsdrømme led sit endeligt. Militærets og befolkningens entusiasme kendte ingen grænser. En entusiasme, der senere er afløst af mere nøgterne økonomiske overvejelser.


Denne spændende heksekedel oplevede jeg på en rejse med min gamle mormor. Selv om hun var flyttet til Danmark fra Lissabon før første verdenskrig, havde hun sine faste meninger om dette “ragnarok”. Den lille, men meget bestemte dame på 1,44 var i evig splid mellem sine to hjemlande. I Danmark tålte hun ikke et ondt ord om sit fødeland Portugal, og i Portugal var Danmark verdens bedste land.


Om aftenen skulle vi  ud at spise. Jeg gik i forvejen ind i den lille hyggelige bar på anden sal, hvor vi havde aftalt at tage os en portvin inden byturen. To glas portvin kom på bordet. Nu ventede jeg blot på hendes ankomst.


Over for mig sad en gruppe særdeles charmerende brasilianske unge damer. De smilede til mig, mens de kiggede på de to glas portvin. Deres ansigtsudtryk var meget forventningsfulde, da de hørte små faste skridt på korridoren uden for baren. Jeg må indrømme, at jeg kiggede mere på dem end indgangsdøren. De forventningsfulde og samtidig nysgerrige blikke afløstes først af forbavselse, så af let forundring. Og så knækkede de sammen af grin, da mormor trådte ind ad døren. De havde vist ventet en lidt yngre model.


Nu var den ældre dame ikke vant til at blive grinet af, men da hun forstod den rette sammenhæng, var vi snart i en hyggelig snak alle sammen.


Duften i hotelkorridoren førte mig tilbage til denne episode. Min mormor døde i en alder af 101!


Nu er det gamle hotel gennemrenoveret. Baren er flyttet ned i stueetagen ved siden af den kæmpestore salon med sofagrupper, krystallysekroner og et flygel i det ene hjørne. Den gamle bar er lavet om til konferencerum og den imponerende spiserestaurant med udsigt over Avenida da Liberdade tjener nu kun som morgenmadsrestaurant. Den kongelige indgang til hotellet fra Rossio-stationen ved siden af er for længst muret til.


Men Avenida Palace er stadig et hotel med atmosfære. 


De smukke pladser

Som Hotel Avenida Palace virker selve Lissabon på en gang både forandret og uforandret. Byens mange smukke pladser er en glimrende indikator. Samtidig kan de tjene som fikspunkter på en slentretur i centrum af den charmerende hovedstad.


De mest kendte som Rossio, Praça da Figuera og Praça de Luis Camoes har afsluttet en gennemgribende renovering.


Rossio er hjertet af Lissabon. Her nyder man udsigten fra berømte cafeer som Nicola og Suiça. Selv i januars “kulde” omkring de 16 grader følges byens liv bedst fra fortovet.


De seneste 20 år har lille, livlige Hannibal serveret for mere og mere modebevidste lisboetter på Rossio-pladsen. Først på det nu nedlagte PicNic, nu på Suiça.


Strømmen af privatbiler er samtidig gået fra “stille flyder Don” til en heftig malstrøm. Kun mobiltelefonen kan gøre bilen rangen stridig som lisboeternes  top-statussymbol. Kombinationen af de to er det ultimative.


Nu er Rossios mosaiksmykkede fortove gjort bredere, trafikken er dæmpet og hele pladsen er kranset af nyplantede træer. Nabopladsen Praça de Figuera har fået et mere cool look med en glat flisebelægning over den  nye underjordiske parkeringskælder. Et perfekt sted for skate-boardere.


For enden af den eksklusive indkøbsgade Rua Garrett i bydelen Chiado få hundrede meter fra Rossio har Praça de Luis Camoes bevaret sin intime stemning. De gamle sporvogne suser stadig rundt om nationalpoetens plads på deres sjove miniaturehjul. Ingen kan se, at man også her har fået plads til en underjordisk P-kælder.


Når vi nu er ved byens pladser, kan jeg ikke lade være med at nævne et par stykker mere. På hver sin side af Rua Garrett finder man to vidt forskellige pladser. Mod syd Largo São Carlos foran Teatro São Carlos. Den er enkel og smuk, omgivet af flotte bygninger. Mod nord den mere charmerende Largo do Carmo med en speciel fontæne i midten og bænke, hvor lokale og turister om sommeren tager sig en pause fra områdets stejle gader under træernes løvhang. Kirken Igreja do Carmo ud til pladsen er et fascinerende minde over det store jordskælv i 1755. Hovedskibet står med sine slanke søjler i en stræben mod det blå himmelrum. Taget er væk. Dele af det gamle kloster ved kirken er omdannet til et spændende historisk museum.


En spadserertur i området fører nemt frem til Praça das Flores, blomsternes plads, lige vest for forlystelseskvarteret Bairro Alto. De store træer og blomsterbede gør navnet ære, og en lille fortovscafé indbyder til en vand og kaffe. Direkte syd for Praça das Flores kommer man gennem et gammelt lokalt kvarter med butikker, der ikke er andet end et hul i væggen. Snoretræk med vasketøj hænger tæt over hovedet. Turen fører frem til Santa Catarina-pladsen  med den obligatoriske café og en flot udsigt over floden Tejo.


Herfra kan man så gå lidt tilbage og tage den spændende tur med den ene af Lissabons 3 specielle “skrå” sporvogne. Sporvognen er simpelthen bygget i vatter, så passagererne ikke glider på gulvet under den stejle nedtur. Elevador da Bica kører gennem den meget snævre gade af samme navn, hvor man næsten kan nå potteplanterne i folks vinduer.


For enden af gaden fører Rua de Sao Paulo tilbage østpå ind i Rua do Arsenal. Denne gade er en herlig blanding af små restauranter og specialforretninger med vin, frugt og klipfisk ved siden af hinanden. Der er ikke megen plads på fortovet, alligevel er det en af byens mest spændende gader. Her suser gamle og nye sporvogne af sted om kap med de mere kedelige bybusser. Alt i alt en meget speciel duftoplevelse.


Inden Rua do Arsenal munder ud i den store Praça de Commercio passerer den Lissabons egentlige rådhusplads. Midt på den flotte, nyrenoverede, men lidt øde plads ses byens kag. Her udstilledes lovovertrædere til spot og spe.


Praça do Commercio er en af Europas største pladser og et symbol på Portugals storhedstid. Den gang strømmede rigdomme fra handel og kolonier ind over byen fra de store have.


Pladsens store triumfbue danner indgangen til kontor- og indkøbskvarteret Baixa. Mod vest har Lissabons turistkontor til huse. Samme sted starter de røde turistsporvogne. Mod øst er der kommet mange nye restauranter og caféer med udeservering. Endda også et Museu da Cerveja - et ølmuseum.


Pladsens sydside åbner sig mod Tejo og verdenshavene. Det var den vej Vasco da Gama fandt søvejen til Indien, Magellan rundede syd om Amerika og Cabral fandt vej til Brasilien. 

Gode hoteller i Lissabons centrum


Hotel PortoBay Liberdade 5*

www.portobay.com

Hotel Avenida Palace   5*

www.hotelavenidapalace.pt

Hotel Mundial   4*

www.hotel-mundial.pt




Hotel Metropol   3*R

www.almeidahotels.com

Residencial Florescente   2*R

www.residencialflorescente.com