Det er et fantastisk syn at kører op gennem den frodige thesalliske slette og så møde en mur af stenfingre, der løfter sig mange hundrede meter i vejret.


De første hellige eremitter slog sig ned på disse fingre allerede tilbage i 800-tallet. De klatrede op og ned ad rebstiger, som de så hejste op efter sig. De kirkelige handlinger foregik i kirker nede på jorden i byen Kalambaka.


I 1334 ankommer munken Athanasios fra Athos-halvøen sammen med kollegaen Grigorios.

De slår sig ned på stensøjlen Stylo ton Stagon i 10 år. I 1344 samler Athanasios en gruppe på 14 munke fra området for at opføre et kloster. De opfører det første kloster på “Den Store Sten” Megalo Meteoron på en 613 meter høj klippe bag byen Kalambaka.


Der opføres ialt 24 klostre på de stejle klipper, hvor byggematerialer og fornødenheder kun kan hejses op. I 1700-tallet forfalder en stor del af klostrene, men bygningen af trapper og broer  i 1920’erne gør, at 14 af klostrene stadig eksisterer. Seks af dem er aktive og kan besøges.


Tilbage til menuen og 100 rejsemål!Ferierejsen.html


Johnni Balslev ©

 

Meteora i billeder