Santorini - postkortenes ø

 


Johnni Balslev og Mai-Britt Smith ©


Santorini er mest kendt for sin dramatiske historie og sine smukke udsigter - 80% af græske postkortmotiver kommer fra den halvmåneformede vulkanø.



Trapperne snor sig op og ned og forbi det ene hvidmalede hotel efter det andet. Overalt er der små klokketårne og blå kupler. Oppe på kanten ses små blå swimmingpools. En enkelt pool forsvinder fra terrassen ind i hotellet. Der er  svimlende kig ned over den forrevne kraterkant ned i det dybblå hav.


I næste øjeblik kan vi se langs de mange byer på kraterkanten. På charmerende vis udfordrer menneskenes småbyggerier de store barske klippevægge. Vægge der forsvinder i kratersøens dyb. Ikke engang de mange store krydstogtsskibe syner af noget heroppe fra.


Der er hele tiden små krusninger i vandet for og agter for skibene. Med 400 meter til bunden kan de ikke kaste anker, men må forlade sig på skibets motorer. Imens piler små motorbåde ud og ind med passagerer, der skal opleve det specielle miljø på Santorini. De kan enten gå de knap 300 meter op til hovedbyen Fira, tage en æseltaxi eller måske den lynhurtige, moderne tovbane.


Oppe i Fira mødes de af et stort udbud af forretninger med guld, tøj og et bredt udbud af elegant kunsthåndværk. Hertil kommer de utallige restauranter og taverner i alle prislag. Pudsigt nok kan vi sagtens finde rimelige spisesteder med en frokost for to til under 200 kr med en ½ liter husets vin og en græsk kaffe (metrio, medium med lidt sukker).


Romantisk

I den værste myldretid kan der godt blive lidt trangt i de snævre gader. Amerikansk, italiensk og fransk er pludselig de dominerende sprog. Men der er ikke mange skridt til mere fredelige omgivelser, og de fleste krydstogtsgæster er tilbage på skibene om eftermiddagen.


Hen mod aften går turiststrømmen mod den charmerende by Oia højt på den nordlige tip af Santorini. Her er det blevet kult at se solnedgangen over Det Ægæiske Hav. Den er flot og seværdig, men det er nu heller ikke en helt dum markedsføring, der ligger bag.


Det samme kan man sige om de mange bryllupsarrangementer på øen. Folk valfarter til for at blive gift i de romantiske omgivelser på kraterkanten. Borgmesteren står for vielsen, og så skal man blot huske at bekræfte den hjemme i Danmark inden 40 dage.


Vi overnatter selv i det lille romantiske Hotel Belvedere på bjergsiden. Flot, flot og hamrende romantisk. Også for os der har kendt hinanden i en hel del år.


Vulkanen rør på sig

Santorinis særprægede form blev skabt omkring 1630 før Kristi. Øen var dengang en del af den minoiske kultur på Kreta. Hovedbyen var Akrotiri nede på sydkysten. Beboerne var naturligvis vant til mindre jordskælv og vulkanudbrud på deres cirkelformede vulkanø. Men denne gang var det meget mere ildevarslende. Den dybe rumlen i øens indre fik beboerne i den rige by til at pakke sammen og flygte. Ingen er sikre på, hvor de flygtede hen, men arkæologerne har ikke fundet nogen lig i resterne af Akrotiri.


Vulkanudbrudet var så kraftigt, at der rejste sig en sky af aske op i mere end 30 kilometers højde, klimaet ændrede sig mange steder på jorden, og da vulkanen synker sammen og lukker vand ind i krateret, rejser der sig en tsunami med en bølge på op mod 60 meters højde. Bølgen tordner af sted med en frygtindgydende fart  og når Kretas kyst på ca 20 minutter. I dag tager turen mere end 2 timer med hurtigfærge. De store paladser og byer som Knossos oversvømmes på et øjeblik. Den minoiske kultur lider et knæk, den aldrig kommer over, og herredømmet i området overtages af mykenerne fra Peleponnes.


Hele Santorini dækkes af et tykt lag aske. Men allerede få hundrede år senere dukker nye beboere op. Dorerne fra nord grundlægger byen Thira på en bjergtop mellem Kamari og Parissa. Romere, byzantinere, venetianere og tyrkere slår sig ned gennem tiderne, ind imellem krydret med besøg af fønikere og senere meget uvelkomne pirater.


I 1950 og -56 rammes Santorini imidlertid af jordskælv, der lægger de nye byer i ruiner og får mange beboere til at flygte fra deres ellers frodige ø. Først med turismen i 1970’erne vender befolkningen tilbage.


Strand eller udsigt

Udbudet af hoteller er meget stort på Santorini. Valget står mellem et pittoresk hotel på kraterkanten med en fremragende udsigt eller et logi i de livlige strandområder i Parissa og det endnu større Kamari. Vi indlogerede os i Kamari, men tog så en overnatning på det romantiske hotel Belvedere på kraterkanten i Fira.


Turistbyerne Kamari og Parissa har begge udmærkede strande med vulkansk pimpstensand. Kamari er livligst med et meget stort udbud af taverner, restauranter, natteliv og forretninger. Den mange kilometer lange strand fra Parissa har et mere fredeligt miljø.


Tilbage til menuen og 100 rejsemål!Ferierejsen.html


Fakta

Santorini har knap 15.000 indbyggere, de 1.600 bor i hovedbyen Fira.


Den halvmåneformede ø er med sine 70 kvkm lidt mindre end Ærø.


Navnet Santorini (Sankt Irene) blevet givet øen af venetianerne i 1200-tallet. Dorene havde tidligere kaldt den Thira efter deres konge Thiras.


Fem spisesteder


1) Galini i Monolithos bag lufthavnen er en hyggelig strandtaverne kendt for sine friske fisk og veltillavede græske retter.

2) Galisti i den højtbeliggende by Pyrgos er kendt for sit typiske Santorini-køkken.

3) Argo i Fira serverer typisk græsk mad med en fremragende udsigt i tilgift.

4) Nectari serverer god græsk mad i Kamari.

5) Celine er en dyr, præmieret restaurant i Fira. International, men fusioneret med det traditionelle Santorini-køkken.



Værd at opleve


- Byerne Fira, Imerovigli og Oia på kraterkanten er alle et besøg værd. Specielt Fira kan dog være temlig overrendt med krydstogtsturister ind til midt på eftermiddagen.


- I byen Emborio drejer de fleste ned mod strandbyen Parissa. Men man bør unde sig selv en vandretur i de snævre stræder i den gamle bydel. Mange huse er renoveret med respekt for den oprindelige stil. Bydelen er betydeligt mere original og fredelig end Fira.


- The Museum of Prehistoric Thira er det mest interessante af de museer, der beskriver Santorinis historie. Det  arkæologiske museum er simpelthen utrolig forsømt og trist, mens Nomikos museets udstilling af vægmalerier også kan ses på det prehistoriske museum. Mange af de udstillede genstande stammer fra udgravningerne af Akrotiri, en minoisk by, der blev begravet i aske under det store jordskælv ca 1630 før Kristi. Et vulkanudbrud, der lagde den minoiske kultur på Kreta øde. Byen var dog heldigvis evakueret, inden den forsvandt. Desværre er selve udgravningen endnu spærret efter et uheld tilbage i 2005.


- Til gengæld kan man besøge den gamle ruinby Thira på bjergetoppen mellem turiststederne Kamari og Perissa. Det er muligt at køre op ad bjerget fra Kamari. Og så skal man blot holde lidt ud for at nå frem til den flotte ruinby i 400 meters højde med en pragtfuld udsigt over Santorini mod Kreta. Thira blev grundlagt af dorere ca 800 år før Kristi, gennemlevede den græske og romerske periode, og var stadig levende ind i den  tidlige byzantinske tid.


- Et besøg på Boutari-  eller Santo Winery giver et fint indblik i Santorinis glimrende vine.


- Tag en tur på havet i det store krater, hvor man kan se den aktive vulkantop Nea Kameni eller den fredelige kraterø Thirassia. Udsigten op mod de hvide byer på kraterkanten er betagende.