©Johnni Balslev

Skibet glider stille ud gennem havnen i Piræus. Vi er omgivet af færger i alverdens størrelser: kæmpe store bilfærger, elegante katamaraner, hydrofoiler på ski og krydstogtskibe større end de største hoteller på landjorden.

I dag finder man næsten ingen græske færger, der sejler under 20 knob i timen (= 37 km/t). Nogle stryger endda afsted i så høj fart, at man ikke kan komme ud på dækket, det findes simpelthen ikke. De fleste er katamaraner, men ind imellem ses stadig de gamle østeuropæiske Flying Dolphins hævet over vandet på deres spinkle ben. Lidt uretfærdigt blev de en gang kaldt for Flying Coffins (flyvende ligkister). Men på trods af deres larmende og osende dieselmotorer har de tjent de små øer godt. Da de kom frem i 1970'erne forkortede de transporttiden kraftigt i forhold til de langsomme traditionelle færger. Færger som ofte havde tjent andre herrer højt mod nord.

Skulle der være enkelte ældre færger imellem, er de shinet op med strømlinet indretning og aircondition. Det gælder også det gode skib Phivos fra Saronic Ferries, der bringer os til øen Aegina.

En gruppe sortklædte nonner følger udsejlingen fra dækket af Phivos. Mobilerne kommer frem, og der skydes løs på de store krydstogtsskibe, der ligger yderst i havnen. Vi glider tæt forbi det nyeste Resilient Lady fra Sir Bransons Virgin Voyages. En nonne kigger beundrende på det mægtige skib på 110.000 tons med plads til 3.000 passagerer i over 1400 kahytter. I bugten ud for havnen ligger store handelsskibe og venter på plads til losning af deres varer.

Hurtigt skimter vi Aegina i horisonten, kun 20 km fra Piræus. Alle er på dæk, da vi glider ind i havnen.

Aegina By er proppet med taverner, restauranter og barer langs havnepromenaden. I parallelgaden bagved kommer butikker med tøj, sko og souvenirs. Den mest berømte souvenir er nok øens pistacienødder. De er dyrest nær færgerne på havnepromenaden.

Flere end to i ægteskabet

I Aegina By har jeg et ærinde. Da jeg var her sidst for en del år siden, mødte jeg danske Susanne. Hun var flyttet med sin græske mand Michaelis ned til familien her på Aegina. Han skulle overtage driften af deres kafenion efter brorens pludselige dødsfald. De havde to små børn og drev familiens lille kafenion et sted på havnepromenaden. Hvordan mon det går med hende og familien nu?

Det var ikke helt nemt at få noget at vide om det dansk-græske ægtepar. - Nej, dem kender vi ikke lige.

Løsningen kommer ude på det gode Hotel Danae, hvor jeg bor. En ung tjener kommer hen til mig, da han hører mig tale dansk. Da jeg spø'r, om han kender Susanne og Michaelis, smiler han fra øre til øre.

- Ja, det er mine forældre, kommer det på flydende dansk. Sønnen Jonas fortæller, hvor farens kafenion ligger. Det er i det gamle rådhus på havnefronten. Jonas og hans søster Marie har begge været i Danmark flere gange.

Marie tager venligt imod mig på deres kafenion, hvor også Michaelis smilende hilser på. Vi aftaler en tid for en snak med Susanne.

- Jo tak, vi har det fint hernede. Men man skal være klar over, at man som dansk kvinde ikke kun gifter sig med manden, men nærmest også med hans forældre, især moderen. Det kan være ret hårdt, siger Susanne med et skævt smil, da jeg møder hende dagen efter.

Zeus' datter og en helgen

En tur ud af byen mod øst viser et næsten uberørt kuperet landskab ud til Agia Marina ved kysten. Strandbyen Agia Marina har den mest velbesøgte sandstrand på øen, og her er selvfølgelig også mange taverner og restauranter. Det er dog altid en god idé at have nogle badesko, der kan klare sten i vandet.

Oppe bag Agia Marina ses resterne af et af Grækenlands smukkeste templer.

Aphaia-templet blev opført omkring 490 f.Kr. i en tid, hvor det rige Aegina lå i hård konkurrence med bystaten Athen. En konkurrence der sluttede brat med atheniensernes besættelse af Aegina 456 før Kristi. Aphaia-templet, der er er opkaldt efter en af Zeus' utallige døtre, har en imponerende udsigt over mod fastlandet.

Flere ture langs nordkysten afslører en række småstrande. Byen Vaia har en lidt ubetydelig strand, mens Souvala er en hyggelig fiskerby med en charmerende bystrand. Stranden ser dog knap så flot ud, når færgen til Athen et par gange om dagen pisker havnens bundfald op. Langs kysten her på nordsiden er der store sommerhusområder og små strande for storbyen Athens indbyggere. Er der lidt Nordsjælland over det?

På vejen tilbage til Aegina By besøger jeg den kæmpemæssige kirke bygget til ære for Aeginas helgen Biskop Nektarios. Nonnerne fra færgen er sammen med andre i færd med en stemningsfuld andagt omkring deres helgens sarkofag. Nektarios blev kanoniseret som helgen så sent som i 1961.

Bag ved kirken ligger en ruinby med en fremragende udsigt over området. Mange kirker og kapeller i ruinbyen Paliochora holdes ved lige af nonner fra klostrene i området.

Danskertiden er slut

Næste dag tager jeg en scootertur ned langs vestkysten. Første stop er stranden Marathonas fem km syd for Aegina By. En fin sandstrand med udsigt til den lille naboø Agistri.

En gang hed restauranten under træerne på stranden Paris og var stedet, hvor den danske septemberklub holdt sine klubmøder i det græske hos svenske Lena og græske Michaelis. Nu har franskmanden Christian overtaget det store sted, og pudsigt nok ændret navnet fra Paris til Ammos. Septemberklubben er for længst nedlagt, men tjeneren Nikos har været med siden "danskertiden". Det var en munter tid, kan jeg forstå på hans sigende armbevægelser.

Det tager ti minutter at komme videre ned til det nye in-sted Perdika på Aeginas sydspids. Undervejs ligger flere mindre strande, der er svære at se fra hovedvejen.

Perdika har fået sig en stor ny havn og en fornem promenade med et utal af restauranter i de flotteste pastelfarver med bougainvilleaer i røde og lilla nuancer. Farverige menuskilte, blomsterkrukker, en lyserød cykel og gamle fletstole er ren pynt. Men det virker. Det er imponerende, hvor få midler, der skal til at fylde et halvkedeligt byggeri med charme. Perdika er med god grund kendt for sine skønne fiskerestauranter. Der er kun få meter fra fiskerbådene til fisken eller hummeren ligger på en tallerken foran dig. Bon appetit!