Johnni Balslev ©

Det starter som en lille hvid prik på klippevæggen. Nedenfor går havet fra smaragdgrønne nuancer over i en helt utrolig dybblå farve. Netop denne dybblå farve lagde navn til franskmanden Luc Bessons film The Big Blue, hvor to unge mænd konkurrerere i både dykning og om en smuk kvindes gunst. 

Den hvide prik på klippevæggen bliver større og større jo nærmere, vi kommer. Et helt utroligt syn. Her næsten 300 meter oppe på klippesiden byggede en gruppe munke og udholdende arbejdere et kloster i 1088.

Panagia Chosoviotessa (Jomfru Maria-klostret) er kun 5 meter dybt, men 40 meter bredt og 8 etager højt. Man skal lige huske at tildække skuldre og ben, inden man går videre op i klostret. Inden for indgangen står der  heldigvis et gammelt pengeskab med et udvalg af slåom-tøj til kvinderne. Det affødte mange lettede smil.

Oppe i klostret serveres et glas sød lokal likør og et stort glas vand. Lige hvad vi trænger til efter klatreturen herop. Fra klostrets terrasse kan vi ane øen Astypalia i horisonten. Man ser fra den østligste ø i Kykladerne til den vestligste i Dodekaneserne.

Der bliver tid til en forfriskende dukkert i den dybblå ”filmkulisse” Ayia Anna nær klostret.

Strandbugten

Øens bedste strand er ellers beliggende i havnebyen Aegialis i det nordlige Amorgos. Det er også her de fleste turister indlogerer sig. Aegialis er bugtens mere livlige turistcentrum omgivet af 3 små charmerende landsbyer oppe ad den frodige dals sider. De tre byer Tholaria, Lagada og Potamos er alle et besøg værd. Tholaria og Lagada byder på flere gode taverner.

Mange lokale nyder maden i Tholaria, specielt den næsten ukendte ret fava, lavet på valsk bønner. Efter sigende er retten god for både potens og humør. I Lagada er der lidt mere spændende i byens labyrintiske stræder. I området ved den hyggelige taverne O Nikos er der  en lille farverig butik med alskens herlige og finurlige legetøj til børnene. Lidt tøj og kunsthåndværk er der til de voksne. Butikken Ladybird ejes af en hjælpsom hollandsk kvinde. 

Potamos er den mest uberørte af de tre landsbyer i bugten. Byens eneste taverne modtager de seje vandrere, der har gået den smukke tur over bjergene fra hovedbyen Chora midt på øen. Så kan man til gengæld også slænge sig i terrassens sofa.

En ø i balance

Amorgos er en meget fredelig ø, der er stolt af sine gamle vandrestier mellem landsbyerne. Det var først ind i 1990’erne, at alle byer blev forbundet til øens vejnet.

Nu har man etableret 7 afmærkede vandreruter af forskellig længde. Hvis man overvejer at gå nogle af de smukke ture, er det dog nødvendigt at tage gode vandresko med. Stierne er ofte skærvefyldte.

I øjeblikket arbejde nogle af øens kulturinteresserede på at få UNESCO til at bevare de utroligt imponerende stengærder, der omgiver afgræsningsområderne langs vandreruterne. Stengærderne er lagt på helt utilgængelige steder uden brug af bindemidler som cement og mørtel, og de har holdt i århundreder.

Amorgos forsøger at følge en bevidst naturvenlig linie. Ind til videre har man begrænset turismen på øen for at finde en balance mellem natur og mennesker. Det er endda gået så vidt, at man helst ikke ser solstole på stranden i Aegialis. Alligevel har bugten et større hotel med en fantastisk udsigt, swimmingpool, spa-center og natklub.

Dæmpede toner

Hovedbyen Chora er sammen med havnebyen Katapola 200 meter nedenfor gode mål for en halvdagstur. De spændende bilfri stræder i Chora kan udmærket kombineres med en tur rundt i fiskerihavnen Katapola. Havnebyen ligger gemt i en bugt med gode læmuligheder for sejlskibe på rundtur mellem de små kykladeøer.

I Chora får jeg øje på måske øens eneste musikbar. Der lyder behageligt afdæmpede toner.

- Jazzmin er et lille ordspil, siger de to ejere Theodore og Yiorgos. De laver en del arrangementer med levende musik, og så er stedet tilsyneladende også samlingspunkt for den mere intellektuelle del af byens ungdom.

Umiddelbart vil det være en god idé at kombinere opholdet på det fredelige Amorgos med en anden mere livlig ø som Naxos eller Santorini.