Johnni Balslev ©

Arguineguin ligger mellem Playa del Ingles og Puerto Rico på det sydlige Gran Canaria. Her får I ud over den hyggelige by lidt om to korte gåture mod vest og Patalavaca og mod øst til Pajar.

Den gamle tandløse fisker har godt gang i kæbetøjet. Ikke med at tygge, men med at snakke højt. Meget højt. Med svingende arme understreger han sine spiritustågede meninger. Louis gelejder ham stille hen til tapasrestaurantens døråbning. Fiskeren fortsætter ufortrødent ude på gaden.  I hans rødsprængte øjne anes et finurligt glimt. Han nyder tydeligvis at tage gas på folk. De lokale mænd ved siden af mig har totalt ignoreret ham. Ikke så meget som et løftet øjenbryn.

De to søstre Rosa og Maria, der står for det store udbud af tapas, smiler let undskyldende.

Sådan kan stemningen også være, når man kommer i kontakt med lokalmiljøet i fiskerbyen Arguineguin. Det eneste sted på sydkysten af Gran Canaria med et aktivt lokalmiljø.

Restaurant Arguineguin ligger ved en lille plads nær havnepromenaden i selve Arguineguin. Søstrene Rosa og Marie har overtaget den. Den kaldes også Casa Rosa. Det er hende på billedet til venstre.

Her er der et fint udbud af tapas. Det er rejer og blæksprutter i vinagre, fritterede blæksprutter, små fiskefileter, paella med skaldyr, kødboller i lækker sovs, kalvelever, spansk omelet og meget andet godt. Prisen ligger på ca 25 kr pr tapasportion med brød til. To portioner er som regel nok.

Sydamerikanske pangfarver

Skulle et tapassted med en rå men hjertelig omgangstone ikke være din spidskompetance er der tapasrestauranten Apollo Xl på den anden side af gaden. I den ene ende er der et afslappet lokalt islæt langs den store tapasbar, i den anden mod havet hersker turisterne.

Det skal ikke være nogen hemlighed, at jeg har en svaghed for lokale spisesteder. Her er der som regel god mad til rimelige priser.

Du burde også unde dig selv en spadseretur i det charmerende lokalmiljø langs havnen. Inde bagved i de snævre stræder. Husfacader lyser op i sydamerikanske pangfarver, andre pynter med skibsmodeller ved siden af  jomfru Maria.

Helt ude for enden af havnen har fiskerne deres kollektive restaurant og tapasbar Cofradia de Pescadores. Priserne er rimelige og kvaliteten regnes for noget af det bedste i byen.

Kommer I med båd fra Puerto Rico, er det nemmest at gå op gennem byen med det samme i stedet for langs havnen.

Det er ellers ingen hemmelighed, at de to sammenhængende områder Arguineguin og Patalavaca er stærkt præget af norske turister.

Norsk luksus

Det skyldes ikke mindst det kæmpemæssige timeshareprojekt Anfi med knap 900 lejligheder. Bygget af den norske mangemillionær Bjørn Lyng med respekt for den omgivende natur. Resortet har egen lystbådehavn, egne forretninger og restauranter. Kronen på værket er en kridhvid offentlig sandstrand med importeret sand fra Bahamas.

Ved siden af har Radisson Blu åbnet et 5-stjernet resort med en stor palmehave og en blanding af værelser, lejligheder og suiter. Alle med store balkoner og en fremragende udsigt over havet. Det er en fræk detalje, at mange standardværelser har spa på balkonen.

Området herude hedder Patalavaca og er tydeligt præget af hoteller og resorts i den dyrere ende af skalaen.

Patalavaca skulle være forbundet med Arguineguin via en strandpromenade. Men den dårligt udførte betonpromenade skyllede i havet for en del år siden. Dårligt gående og familier med klapvogne har siden kæmpet sig vej over sandstrand og snævre passager gennem sammenskyllede sten. En temlig flov affære, også selv om stien er forbedret.

Stranden her i Patalavaca er en glimrende lille intim strand. Oven for den er en kort promenade med forskellige restauranter. Hvor der før har været en dansk restaurant ligger nu “By Rocio Bar Gastronomico”. Her fik jeg en rigtig lækker spaghetti med fisk og skalddyr. En dejlig overraskelse.

I shoppingcentret Ancora oppe ved hovedvejen i Arguineguin har Jørgen i Compass Amigos overlevet et besøg af "restaurantdræberen" Bo Bech fra Kniven for Struben. Her kan du stadig få dig en pot billard. Der er også en dansk bager i centret og sikkert andre restauranter og barer i Ancora med et dansk præg. Men de skifter hurtigere hænder end jeg kan skrive til. Men tjek det selv ud.

Et af Kanarieøernes største markeder løber af stablen om tirsdagen, Med flere hundrede boder og mange tusinde gæster fra nær og fjern er markedet i Arguineguin ret imponerende.

Jeg sneg mig væk fra det hektiske marked og tog en gåtur langs stranden en lille kilometer til fiskerbyen Pajar. På vej derud har man fået anlagt et lille aktivitetsområde med en fin legeplads ned til en lille strand.

Byen Pajar syner ikke af meget ved siden af sin enorme cementfabrik. Fabrikken troede mange ville lukke i 2022, med Ceisa har stadig koncession på fremstilling af cement. Det kom bag på mange, ikke mindst de, der har bygget et stort resort med ferieboliger nær fabrikken. Ceisa har omkring 200 ansatte og bryder materialer til cement-fremstillingen kun 2 km væk. Et sammenstød mellem turistudvikling og traditionelle erhverv er foreløbigt vundet af den gamle arbejdsplads. Her i 2026 synes det at ændre sig.

Der er ellers et lille charmerende miljø omkring stranden i Pajar. Om få år vil der helt sikkert være flere end tre restauranter ved den fine sandstrand op ad en stor bananplantage. Her er en skøn afslappet atmosfære.