Arguineguin har lokalmiljø
Arguineguin har lokalmiljø
Johnni Balslev ©
Den gamle tandløse fisker har godt gang i kæbetøjet. Ikke med at tygge, men med at snakke højt. Meget højt. Med svingende arme understreger han sine spiritustågede meninger. Louis gelejder ham stille hen til tapasrestaurantens døråbning. Fiskeren fortsætter ufortrødent ude på gaden. I hans rødsprængte øjne anes et finurligt glimt. Han nyder tydeligvis at tage gas på folk. De lokale mænd ved siden af mig har totalt ignoreret ham. Ikke så meget som et løftet øjenbryn.
De to søstre Rosa og Maria, der står for det store udbud af tapas, smiler let undskyldende.
Sådan kan stemningen også være, når man kommer i kontakt med lokalmiljøet i fiskerbyen Arguineguin. Det eneste sted på sydkysten af Gran Canaria med et aktivt lokalmiljø.
Restaurant Arguineguin ligger ved en lille plads nær havnepromenaden i selve Arguineguin. Søstrene Rosa og Marie har overtaget den. Den kaldes også Casa Rosa.
Her er der et fint udbud af tapas. Det er rejer og blæksprutter i vinagre, fritterede blæksprutter, små fiskefilletter, paella med skaldyr, kødboller i lækker sovs, kalvelever, spansk omelet og meget andet godt. Prisen ligger på ca 25 kr pr tapasportion med brød til. To portioner er som regel nok.
Sydamerikanske pangfarver
Skulle et tapassted med en rå men hjertelig omgangstone ikke være din spidskompetance er der tapasrestauranten Apollo Xl på den anden side af gaden. I den ene ende er der et afslappet lokalt islæt langs den store tapasbar, i den anden mod havet hersker turisterne.
Det skal ikke være nogen hemlighed, at jeg har en svaghed for lokale spisesteder. Her er der som regel god mad til rimelige priser.
Du burde også unde dig selv en spadserertur i det charmerende lokalmiljø langs havnen. Inde bagved i de snævre stræder. Husfacader lyser op i sydamerikanske pangfarver, andre pynter med skibsmodeller ved siden af jomfru Maria.
Helt ude for enden af havnen har fiskerne deres kollekive restaurant og tapasbar Cofradia de Pescadores. Priserne er rimelige og kvaliteten regnes for noget af det bedste i byen.
Det er ellers ingen hemmelighed, at de to sammenhængende områder Arguineguin og Patalavaca er stærkt præget af norske turister.
Norsk luksus
Det skyldes ikke mindst det kæmpemæssige timeshareprojekt Anfi med knap 900 lejligheder. Bygget af den norske mangemillionær Bjørn Lyng med respekt for den omgivende natur. Resortet har egen lystbådehavn, egne forretninger og restauranter. Kronen på værket er en kridhvid offentlig sandstrand med importeret sand fra Bahamas.
Ved siden af har Radisson Blu åbnet sit nye 5-stjernede resort med en stor palmehave og en blanding af værelser, lejligheder og suiter. Alle med store balkoner og en fremragende udsigt over havet. Det er en fræk detalje, at mange standardværelser har spa på balkonen.
Området herude hedder Patalavaca og er tydeligt præget af hoteller og resorts i den dyrere ende af skalaen.
Patalavaca skulle være forbundet med Arguineguin via en strandpromenade. Men den dårligt udførte betonpromenade skyllede i havet for en del år siden. Dårligt gående og familier med klapvogne har siden kæmpet sig vej over sandstrand og snævre passager gennem sammenskyllede sten. En temlig flov affære.
Dansk fingeraftryk
Der er skam også et dansk fingeraftryk i området. Der er endda flere danskersteder her end i Ingles og Puerto Rico til sammen.
Ude i Patalavaca har Lotte skabt en lille oase på restaurant Freya langs promenaden med et stort udvalg af smørrebrød. Om mandagen underholder Good Time Charlie fra Vesterbro i København. Her blir det tid til en svingom.
Oppe i rundkørslen i Patalavaca har Lene og Palle succes med deres store middagskort på Restaurant Danske Eden. Selv nordmændene strømmer til.
I shoppingcentret Ancora har Jørgen og Anita i Compass Amigos overlevet et besøg af "restaurantdræberen" Bo Bech fra Kniven for Struben. Her kan du stadig få dig en pot billard.
Et af Kanarieøernes største markeder løber af stablen om tirsdagen, Med flere hundrede boder og mange tusinde gæster fra nær og fjern er markedet i Arguineguin ret imponerende.
Jeg sneg mig fra det hektiske marked en tur langs stranden en lille kilometer til fiskerbyen Pajar.
Byen syner ikke af meget ved siden af sin enorme cementfabrik. Fabrikken troede mange ville lukke i 2020, med Ceisa har koncession til 2022. Det kom bag på mange, ikke mindst de, der er ved bygge ferieboliger nær fabrikken. Cementfabrikken har omkring 200 ansatte og bryder materialer til cement-fremstillingen kun 2 km væk.
Der er et lille charmerende miljø omkring stranden i Pajar. Om få år vil der helt sikkert være flere end tre restauranter ved den fine sandstrand op ad en stor bananplantage.