Johnni Balslev (©)

Cascais er en del af Lissabons Riviera. Den rige kommune har et aktivt kulturliv, en charmerende gammel bydel, flere berømte golfbaner, grønne åndehuller og afvekslende lækre sandstrande. Det hele til en rimeligere pris end mange andre eksklusive Sydeuropæiske rejsemål.

Bouganvillaen i lilla pangfarver lokker os rundt om endnu et hjørne, og et smukt kakkelmaleri på facaden trækker os endnu længere ind i de snævre stræder i Cascais gamle bydel. Tøj hænger til tørre over vore hoveder, og kun få steder brydes facaderne af en vinbar eller restaurant, der indbyder til et pitstop. Herinde findes en afslappet ro, der gør det sjovt at fare lidt vild langt fra det mere hektiske liv nede på havnepromenaden og i de mest populære shoppinggader.

Cascais var ellers blot en lille fiskerflække på kanten af Atlanterhavet ud for Lissabon og Tejo-flodens udmunding. Mod slutningen af 1500-tallet bliver der imidlertid bygget et stort fort lidt sydvest for byen. Sammen med andre forsvarsværker skal fortet beskytte indsejlingen til det rige Lissabon. Ind i 1800-tallet bliver fortet ombygget, så de kongelige kan tilbringe efteråret i en ny kongelig afdeling.

Lidt senere bygger den portugisiske konge Dom Carlos den 1. sig en rigtig sommerbolig midt i byen. Den står i dag som en noget forsømt og lukket bygning efter en spinkel karriere som hotel. Det er ellers et spændende sted med vægmalerier, en dejlig have og et værelse nr 12, man kun kunne komme over til via en bro gennem et skummelt kapel.

Kong Carlos led den triste skæbne at blive myrdet sammen med en af sine sønner i 1908. Hans anden søn Dom Manuel ll bliver Portugals sidste konge, inden en revolution i 1910 gør Portugal til en republik.

Kongelige trendsættere

De kongelige satte gang i en bølge af rige og ofte detroniserede statsoverhoveder fra hele Europa. De søgte til Cascais og nabobyen Estoril for at leve et mere fredeligt liv i smukke omgivelser. Enorme villaer skød op bag tillukkede haver.

Traditionelt har UK og Portugal haft nære forbindelser, en alliance, der strækker sig helt tilbage til 1373. Her underskrev parterne en samarbejdstraktat, der stadig regnes for den ældste fungerende i verden.

Mange englændere slog sig ned i Cascais. Det ses på restauranter og barer med navne som John Bull, Chequers, Duke, Palm Tree og O'Neills. I dag er der et mere broget billede af tilflyttede "expats" fra andre lande som USA, Italien, Tyskland, Indien og Sverige. Samtidig sætter en stor koloni af brasilianere deres livlige aftryk på Cascais.

Strand og golf

De fleste turister kommer til Cascais for at bade eller spille golf på en af de syv gode golfbaner i området. De mest berømte baner er Quinta da Marinha og Golfe do Estoril.

Strandene strækker sig fra bystranden Baia de Cascais med et livligt lokalt liv ud til stranden Tamariz ved Estoril, en fin promenadestrækning på et par kilometer. Undervejs er der opstillet gratis motionsredskaber.

Praia da Rainha er den anden bystrand i selve Cascais. Den populære strand er omgivet af klipper og minder meget om strandene ved Algarve i det sydlige Portugal. Om aftenen er der en speciel stemning omkring den oplyste strand. Længere ude kommer byens store strand Praia da Duquesa (grevindens strand), hvor man kan dyrke vandsport som SUP (Stand Up Paddle), Scuba-diving og surfskoler. Her mødes de unge til beach-volley og fodbold. Efter et sving på kysten følger et stort havvandsbassin for de, der ikke er vilde med sand mellem tæerne.

Alle strandene ligger i læ for nord- og vestenvindene, dog stadig med en let brise. For de friske er der kun få kilometer ud til den store atlanterhavsstrand Praia do Guincho. Herude er der nærmest vesterhavsstemning, og surfere og kitesurfere suser over bølgerne. Guincho er også kendt for sine gode fiskerestauranter med en fremragende udsigt over Atlanterhavet.

Frisk fisk og skaldyr

Det ville være en skam ikke at kaste sig over de mange retter med fisk og skaldyr her på kanten af Atlanten. Skulle inspirationen mangle, kan en tur på markedet " Marcado da Vila Cascais" stærkt anbefales. Mød gerne op før kl 10, inden trængslen af turister bliver for stor. Der er marked hele ugen, men onsdag og lørdag bugner det af frisk fisk i alverdens farver og størrelser. Det er havaborre, havtaske, guldbrasen, søtunge, tun, makrel, sardiner, blæksprutter, rokke, kulmule, sværdfisk og mange flere, vi dårligt kender navnene på.

Nu er vi danskere pudsigt nok ikke særligt skrappe til at spise fisk, men portugiserne letter det ved at servere mange fisk som filletter, især i turistområderne. Portugiserne selv kaster sig gerne over fisk med ben. Deres favoritter er klipfisk "bacalhau" i utallige variationer og friskt grillede sardiner.

Markedet kan ellers også gøre ethvert dansk supermarked grøn af misundelse. Ikke kun på grund af det flotte udvalg af frisk fisk, men også hele den imponerende frugt- og grøntafdeling. Ferskner, jordbær, kirsebær, druer, mango, meloner, avocado, bananer, ananas og grøntsager, der strutter af vitaminer. Og selvfølgelig er der et fristende udvalg af krydderier, som portugiserne var de første til at sejle hjem fra fjernøsten i begyndelsen af 1500-tallet.

Ud at spise

Man kan altid gå på nettet og slå op, hvilke restauranter, der trender i øjeblikket, men vi tjekkede nogle restauranter med et rimeligt prisniveau, som sagtens kan anbefales. I snit lå prisen for to omkring de knap 300 kr for vin og en hovedret.

Bubbles & Bites ligger på et hjørne i den gamle bydel. Der er et par borde udenfor, men vi spiste inde i det hyggelige lokale. Den venlige bulgarske værtinde Petya overtog stedet i slutningen af 2024 og serverede blækspruttesalat for mig, og fruen fik store rejer i en dejlig marinade.

Flecha Azul. Her stødte vi ind i et belgisk par, der var kommet her hvert år i 17 år. Vi fik de lækreste omeletter til frokost. Nok den bedste mixed-omelet jeg har smagt.

Paixão ligger på toppen af gågaden Rua Frederico Arouca. Her oppe følger man godt med i livet på gågaden. Vi fik rejer i mangosalat og fem lokale oste. Mums.

Escotilha Bar & Beach Restaurant ligger ude ad promenaden mod Estoril, lige over havvandsbassinet. Her er en venlig service og lette frokostretter i god kvalitet.

Flavour. Her serveres mest traditionelle portugisiske retter, det samme gør naborestauranten. Vi spiste her et par gange. De har rimelige priser og glimrende mad.

Cascais Marina har omkring tyve restauranter, der næsten alle har en positiv vurdering. Vi fandt et sted med skygge på et hjørne. SPI blev valgt, fordi der sad en del lokale beboere, og menuen havde rimelige priser. Betjeningen var fin, maden god i en afslappet atmosfære. Her i havnen er det en ekstra god idé at nærlæse menukortene. Der er store prisforskelle. Marinaen har også en del flotte mærkevarebutikker.

I gaden Rua Afonso Sanches er der nu et spændende, ungdommeligt restaurationsmiljø. Den snævre gade er malet gul og lavet om til gågade. Flere restauranter har gæster, der venter i kø for at komme til. Det kan stærkt anbefales at prøve sig frem i gaden, men nok lidt tidligt på aftenen.

Esplanada do Visconde, er et lille udendørs serveringssted i parken Jardim Visconde da Luz midt i byen. Et dejligt afslappet sted under store, skyggefulde platantræer. Her er en venlig service, og så har også de lokale råd til at slå sig ned. Parken har ofte boder med bøger, kunsthåndværk og antikke legetøjsbiler. Og børnene kan få sig en tur i den flotte gamle karrusel.

Overnatning

De seneste år er mulighederne for overnatning steget kraftigt. Hvor det før var større hoteller med mindst fire stjerner, der dominerede, så har de i dag fået konkurrence af et utal af minihoteller og Airbnb- lejligheder i centrum.

Vi mødte to par fra Fyn, der var på golfferie. De havde lejet en stor lejlighed med en fremragende udsigt ned over havnen og kysten ind mod Lissabon til 13.000 kr for en uge. Ikke specielt billigt, men de var fuldt tilfredse. At det så bliver mere og mere umuligt for den lokale befolkning at betale de høje huslejer er et velkendt problem, vi kender fra næsten alle større turistbyer.

Vi boede selv på det familieejede Hotel Baia med en super flot placering med udsigt over havn og bystrand. Hotel Baia har netop føjet en fjerde stjerne til de tre, det havde i forvejen. Prisen ligger omkring de 2.500 kr i døgnet med havudsigt i højsæsonen juli/august, og 1.000 kr lavere i skuldersæsonerne. Brødrene Afonso og storebror João Coruche er medejere af hotellet.

- Vort hotel er beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det har altid været vort store plus, siger Afonso Coruche. Nu har vi så skruet op for servicen og shinet hotellet yderligere op til at få den fjerde stjerne.

Hotelpriserne er steget en hel del i Lissabon og omegn de seneste år. Det skyldes ikke mindst den positive opmærksomhed Portugal har fået i mange udenlandske medier. Det er derfor værd at slå et slag for at besøge Lissabon, Estoril og Cascais uden for højsæsonen, det vil sige april/maj og september/oktober.

Rejsen dertil

De fleste danske rejsebureauer har pakkerejser til Lissabon og Cascais. Ellers kan man tage et direkte fly med SAS, Norwegian og TAP. Turen tager ca 3 timer og 40 minutter.

Med Norwegian er prisen omkring de 3.000 kr med indchecket bagage t/r.

Et lille tip: I Lissabons lufthavn stødte vi ind i en velklædt chauffør, der tilbød at køre os til Cascais for 65 Euro (knap 500 kr). Frem med Uber-appen, så slipper man for taxa-snyd, betaler på forhånd og ved hvem chaufføren og bilen er. Vi gav 32 Euro, altså det halve af "tilbudsprisen". En Taxa vil i snit koste 42 Euro for de 32 km til Cascais.

Det tager iøvrigt kun lidt over en halv time at tage med toget fra stationen Cais do Sodré midt i Lissabon ud langs kysten til endestationen i Cascais. En tur på 40 minutter. Og billetten til 3 Euro kan købes med et menneske bag billetlugen.