Chania - slidt charme

 

© Johnni Balslev


Chania og Vestkreta ligger på en absolut førsteplads af rejsende til Grækenland. Vi tjekker, hvorfor Chania og Vestkreta er så populære.



Det skal understreges med det samme, at Vestkreta simpelthen er nordboernes paradis i det græske. Svenskere, nordmænd og danskere udgør med ialt 380.000 gæster over halvdelen af alle charterturister. Tyskere og englændere kommer langt efter.


En del af svaret på populariteten kommer kort efter min ankomst, hvor jeg har slået mig ned på en af de utallige romantiske restauranter i den gamle venetianske bydel i Chania. Desværre uden fruens selskab. Ved nabobordene sidder mange danskere.


- Stedet er en slags sommerhus for os, siger Ole Nissen. Vi er kommet tilbage til Platanias i 8 år. Han kigger kærligt på sin kone og sølvbrudeparret ser ud til at trives gevaldigt. Længere henne sidder en ung familie med en større børneflok. De har det fint ude i Agia Marina, nær Platanias.


Striben af små sammenhængende strandbyer strækker sig fra Nea Chora i Chania over Agii Apostoli, Aghia Marina, Platanias til Kolimbari 25 km mod vest. De 10 enklaver har hver deres tilhængere. Strandene ligner til en vis grad hinanden ude langs kysten, men man har sine stamsteder. Og det er nok netop det, der gør Vestkreta til et sted med et stort stampublikum. Man bliver genkendt og taget hjerteligt imod af de lokale. Desuden giver det trygge venskaber at mødes med de samme gæster år efter år.


En venlig opsang

På den anden side kan man bruge udelukkelsesmetoden. Det er ikke det nedslidte vejnet langs kysten, der trækker. Kystvejen er glat og fortove er der næsten ingen af. Rent arkitektonisk er der ingen sammenhæng. Det er alles kamp mod alle. Til gengæld kan bourganvilla og blomsterkrukker rette op på en del. Og så skal vi efter 40 år med turisme stadig smide vort brugte toiletpapir i en spand. Det er decideret ulækkert og uhygiejnisk.


Her er der nok nogen, der siger: næh, næh, nu er han godt nok lige lidt for meget.


Så må jeg selvfølgelig indrømme, at der er dukket flere nye elegante turistresorts op. Men hvis ikke kretenserne og mange andre grækere i turistbranchen ser i øjnene, at standarden må op, så graver de deres egen grav. Hvor længe kan vi regne med at blive modtaget med åbne arme og hjertelig service? Vil de kommende generationer være klar til at yde den samme gæstfrihed ”filoxenia” som deres forældre? Næppe!


Med de stadigt stigende priser, der forlanges af rejsende, skulle turistbranchen måske tage et kig på Spanien, hvor både Mallorca og Solkysten har fået et gevaldigt løft.


Paletten Chania

Uanset hvor på vestkysten man bor, er Chania helt sikkert målet for en eller flere udflugter.


Chania er en spændende palet af tilbud. Hvis vi går ind langs kysten fra vest, er Nea Chora den første bydel.


Nea Chora er nærmest en by i byen. En charmerende bydel med fiskerihavn, en fin beskyttet sandstrand, en betagende solnedgang, flere gode restauranter og en lokal stemning med liv hele dagen til langt ud på aftenen. Det er ikke underligt, at revydronningen Lisbet Dahl vender tilbage til Nea Chora år efter år med en flok af familiens piger, uden mænd.


Der er et ret trist stykke langs havet fra Nea Chora til selve Chania centrum. Til gengæld er det kort. Man kan også vælge at skære ret ind gennem byen og opleve det lokale liv.


Længst mod nordvest starter gågaden bag den venetianske bastion Firkas. Her går man ind i en bydel med et gammelt udhængende tyrkisk træhus på venstre side. Denne smalle hovedgade i bydelen Topanas er i sig selv en meget charmerende blanding af blomster, taverner, barer, butikker med kunsthåndværk og hoteller. I sidegaderne lokker dekorative skilte ned til endnu flere små hoteller og pensioner. Det er ikke en dum idé at spendere en nat i byen efter en romantisk middag med levende musik. Tjek og bestil værelset inden middagen.


Rækken af restauranter tiltager videre ind i byen. Flere restauranter er etableret midt i gamle venetianske bygninger uden tag. Ruinerne er omdannet til romantiske oaser med lys, blomster og levende musik.


Besættelse

Rent historisk dannede Kreta via den minoiske kultur bro mellem et veludviklet Mellemøsten, Egypten og så et tilbagestående Europa. De store paladsruiner i bla. Knossos og Festos vidner om en højt udviklet kultur. Arkæologerne er igang med minoiske udgravninger i bydelen Kastelli. Ellers er det resterne af de store venetianske fæstningsanlæg, paladser og lagerbygninger, der præger bybilledet i Chania. Venetianerne holdt stand på Kreta fra 1204 og helt frem til 1669.


Tyrkerne tog over og satte deres arkitektoniske præg på især bydelen Splantzia. De regerede med hård hånd frem til 1898, hvor Kreta endelig fik en vis selvbestemmelse. Det er dog først i 1913, at Kreta bliver endeligt forenet med Grækenland. I den store befolkningsudveksling i 1923 flytter over 20.000 tyrkere fra Kreta til Tyrkiet mens mere end 30.000 grækere flytter fra Anatolien til Kreta.


Lad os vende tilbage til byturen.


Det er en god idé at fortsætte over i den gamle tyrkiske bydel Splantzia bag Agios-Nikolaos-kirken med både minaret og et rigtigt kirketårn. Splantzia er en spændende labyrint med snævre stræder, blomster og kig ind i lokale hjem. Om aftenen dukker byens in-steder frem af ”ingenting”. Mange lokale spiser og går på nattesjov i Splantzia.


Selvfølgelig slår man også et slag ned langs havnen. Mod øst den levende havn, mod vest den gamle tomme havn med et bredt udbud af restauranter og de klassiske motiver fra rejsebureauernes brochurer.





Tilbage til menuen og 100 rejsemål!Ferierejsen.html


Fakta

Kreta: 600.000 indbyggere, heraf 65.000 i Chania. Areal 8.260 kvkm, til sammenligning er Sjælland på 7.000 kvkm.



Det skal I opleve

- I Chania bør I opleve den store markedshal. Den har ændret sig lidt i retning af boder med blandede produkter fra Kretas natur, men der er masser af lokalkolorit i de mange små madsteder. De slagtede kaniner har stadig pels på fødderne, gederne deres hale og kyllingerne hovedet på rette sted.


- Det lokale maritime museum for enden af havnen mod nordvest er absolut et besøg værd. I den gamle venetianske kaserne ses flotte opsætninger af antikkens mest berømte slag mod perserne og en fin model af Chania på venetianernes tid. I afdelingen i den modsatte ende af havnen ses et flot rekonstrueret minoisk skib.


- Så skulle I også opleve en tur på havet. Det kan være en heldagstur til Santorini 2 timers sejlads fra Chania, det kan være et par timers kryds i en båd med glasbund eller en romantisk solnedgang set fra en gammel færge.


- De traditionelle og imponerende seværdigheder er selvfølgelig det minoiske palads Knossos og det arkæologiske museum i Heraklion, men jeg vil også slå et stort slag for de mange skønne landsbyer på Kreta. Det er herligt at sidde under vinen på torvet og flytte bagdelen rundt på fletstole midt blandt byens venlige befolkning.


- Endelig er der Samaria-slugten. De 18 kilometer bør ikke gås af uøvede midt på sommeren. Husk godt fodtøj, vandflaske og noget solbeskyttende på hovedet. Der er de lifligste kilder undervejs. Et lille tip til dem, der gør hele turen. Prøv at holde et let trav fra side til side ned af de første kilometer fra 1100 meters højde. Hold gerne pauser, så får du knap så ondt i benene dagen efter. Ellers kan jeg blot anbefale at tage turen med ro og nyde den pragtfulde udsigt! Selv har jeg nydt turen 5 gange. Midt på sommeren er det bedre at tage de 3 km fra havet ind til Jernporten, hvor slugten kun er få meter bred.