© Johnni Balslev

Langstidsferie er for længst kommet for at blive. Om vinteren er det især rejsemål som Kanarieøerne og Thailand, der trækker. Men Cypern kommer åbenbart ind fra højre. Redaktøren foreslog mig at kigge nærmere på fænomenet.

Turen derned viser mig lidt af fordelen ved en charterrejse. Da jeg hverken har råd eller tid til at opholde mig en måned på Cypern, må jeg have fornøjelsen at se 4 lufthavne undervejs. I snefygning fra Kastrup til et forfrossent Prag, over Athen til Larnaca. Vil min bagage mon følge med?

Det ser ikke sådan ud i den meget flotte, nyindviede lufthavn i Larnaca. Da bagagebåndet løber tør for bagage, står vi stadig en lille flok og kigger på hinanden. En lufthavnsmedarbejder kommer imidlertid hurtigt til og beder os gå hen til et andet bånd med bagage. Det er fra et tidligere fly. Der lyser min lille citrongule kuffert mig heldigvis i møde.

Andreas fra Andy’s Minibus kører mig mod Agia Napa. Han er en stor fyr omkring de 50. Selv om han er cypriot, har han boet det meste af sit liv i Storbritanien. Han skriver ikke græsk men taler det. Andreas favoritsted er Larnaca. Agia Napa og Pafos er ok om sommeren. Limassol er stor men lidt trist og Nicosia er ifølge ham blot en storby.

Muntre danskere

Callisto Village i Agia Napa er et stort område med små, lave lejlighedsblokke fordelt mellem grønne områder og en glimrende sandstrand. Hotelresortet har plads til over 600 gæster.

Her op til jul har Star Tour 1100 skandinavere boende på hoteller i Agia Napa. Af dem er kun lidt over 50 danskere, mens resten fordeler sig næsten ligeligt mellem svenskere og nordmænd. Fælles for dem er dog, at de er sluppet for juleræset.

Kjeld Lund og Erik Klinke Hansen er begge 63 år. Kjeld er taget afsted alene, mens Erik har sin kone og en svigerinde med på de 30 dages ophold. Erik har betalt 6000 for rejsen, mens Kjeld måtte betale 1500 mere for at have en lejlighed alene. Begge uden pension.

Aldersmæssigt er Kjeld og Erik typiske for den danske gruppe gæster. Det er til gengæld ikke særlig typisk, at de begge holder sig fra alkohol.

- Vi har fået det, der tilkommer os, siger de samstemmende med et lunt glimt i øjet.

- Nu plejer vi helbredet med lange gåture og D-vitaminer fra solen. Det bliver tit til over 15 km om dagen.

Kjeld har fået en bypass-operation og Erik holder sin Parkinson-sygdom i ave med masser af motion.

- Jeg passer også min morgengymnastik en halv time hver dag. Vi har en sød men ubarmhjertig finsk instruktør, griner Erik. Han har tabt 4 kg på 4 uger.

- Vi følges ad på vore gåture, tilføjer Kjeld. Og så har vi alletiders sammenhold i en lille gruppe danskere. Vi snakker og griner meget sammen. Svenskerne er bedre til at organisere aktiviteter, mens nordmændene nok er lidt i baggrunden.

Kjeld og Erik er enige om, at det ikke er fest og farver men hyggen og samværet, der er den største attraktion på turen. Kjeld har allerede booket samme tid og sted i 2010.

- Vi har mødt en masse rare mennesker. Der er ikke plads til sure brokkehoveder. Det er forbudt. Hvis man er sur, bliver man ensom.

Den døde by

- Vejret var stabilt og varmt de første fjorten dage. I den seneste tid har det været lidt blandet. Det virker nu alligevel forkert, at vi sidder hernede, når det er så koldt derhjemme, tilføjer Erik med et troskyldigt ansigtsudtryk.

Vi følges ad ind til det Kjeld og Erik kalder ”den døde by”. Det går i raskt tempo ad strandstien de 2 km ind til Agia Napa.

Ved selvsyn har jeg aftenen før konstateret, at byen er temlig død. På en gåtur gennem centrum og havnen mødte jeg ikke et øje i 20 minutter. Oppe bag i byen ligner gaderne en efterladt Hollywood-kulisse til en b-film. Andre steder har man heldigvis taget fat på en tiltrængt renovering af det billige barmiljø. Cafeen og restauranten Jello er et godt eksempel. Det er et tip-top sted med venlig betjening, smart indretning og rimelige priser.

Jeg tror ikke Kjeld og Erik er specielt historisk interesserede, men de viser mig velvilligt byens attraktioner. Det er resterne af en gammel venetiansk aquadukt, et stemningsfyldt, nedlagt kloster og så byens meget moderne museum.

De unge gamle

Restauranten Romeo nær Hotel Callisto Village har mange skandinaviske gæster. Tjeneren Costas er imponeret over langtidsgæsterne.

- Her på Cypern er man gammel, når man er over 60. Så lever man kun for sine børn og børnebørn. Men skandinaverne er i fuld gang. De kører rundt på cykel, går lange ture, mødes og snakker sammen. En gang imellem går bølgerne højt, når spiritussen går ind. Men det er ok. De fortsætter deres liv uden at ænse, at de bliver ældre.

En af de øst-europæiske servitricer stryger  hen til et bord, der lige er forladt af mændenes koner.

- Når nu damerne er gået på shopping, har I vel tid til et par store whiskyer, lokker hun koket, mens hun skyder hoften frem over de mørke netstrømper.

Tilbage på hotellet er der Happy Hour i baren. Alligevel er der ikke et øje. Drinks koster normalt 4,5 €, nu det halve.

- Vi kommer aldrig til Happy Hour, siger Kjeld og Erik. Så er vores kaffe nemlig dyrere end sjusserne.