Livet på Nilen
Livet på Nilen
Johnni Balslev ©
Vi er på et flydende førsteklasses hotel. Skibet glider forbi frodige flodbredder, vandbøfler, vinkende unger, fattige landsbyer, bølgende marker, ihærdige sælgere i primitive småbåde, et tilsandet tempel, et utal af tyndbenede fugle, der ikke lige er nævnt i bogen om havens fugle og et fløjtende tog langs kanten af grøn vegetation og endeløs ørken. Det hele set fra et værelse med flodudsigt eller øverste dæk med swimmingpool, solstole og en bar i svalende skygge. Vi er 140 gæster og 80 besætningsmedlemmer ombord på det gode skib Renaissance. Det er ikke ”Døden på Nilen”, men i høj grad livet på Nilen.
En levende fortæller
- Kom med mig, lyder det venligt men bestemt fra vor guide Birgit. Turene i land er hendes domæne. Solens første stråler rammer det store gravområde i Kongernes Dal, hvor Birgit forstår at stille sig, så vi alle kan se og høre uden at smelte i solen. Vi lærer hurtigt at acceptere de meget tidlige afgange fra skibet. Vi slipper for den værste hede senere på dagen og menneskemylderet starter, når vi går. Til gengæld kan vi slappe af efter frokost.
Birgit Lindum er en levende fortæller, der forstår at binde fortid og nutid sammen. Hun har boet seks år i Luxor, er gift for tredie gang og har en egyptisk mand.
- Intet er gratis i Egypten, siger hun med et smil under de brune øjne. - I vil møde mange ihærdige sælgere. Og mange vil gerne give jer et råd, I ikke har brug for. Mod at få drikkepenge. Hvis en venlig afvisning ikke er nok, kan I lade som om de taler til en anden person bag jer. Eller gør som egypterne selv. Læg håndens fem fingerspidser mod hinanden, bøj armen og vip den lidt. Det betyder giv mig plads i trafikken eller ”rolig nu”. Til gengæld vil I kunne forhandle varerne ned i en pris, der er til at bære. Her i Egypten tjener en læge ca 600 og en lærer 200 kr om måneden.
Gudernes land
Templet i Edfu er første stop fra Luxor, hvor vi landede direkte fra København. Det er bygget i en tid, hvor de græsk-prægede Ptolemæere herskede som faraoer. De kom til efter, at Alexander den Store havde smidt perserne ud af Egypten 332 f.Kr. Alexander lod sig krone som farao og beundrede de egyptiske guder. Den berømte Cleopatra er af denne slægt. Hun blev Egyptens sidste farao.
Templerne ligger som en perlerække langs Nilens bredder. De er smukke og imponerende. Gudernes templer er bygget i sandsten, mens menneskenes paladser blev bygget i lersten. Alle paladser er gået til, mens man endnu kan grave nye templer frem at sanddynerne.
På sådan en tur langs Nilen bliver man klar over, hvilken indflydelse gudeverdenen og dermed præsteskabet har haft på egypternes liv. Med snesvis af guder var der fester og ceremonier 3 - 4 måneder om året. De var en sikker indtægtskilde for præsterne.
De magtfulde præster blev kun udfordret en enkelt gang da ”kætterkongen” Akhenathen (1351-34 f.Kr.) afskaffede hele molevitten og lod det afløse af een gud, solguden Athon. Akhenaten var gift med den smukke Nefertiti.
Alt vendte dog tilbage til det normale udvalg af guder, da præsterne fik en ny farao på tronen.
Aswan
Vor sejltur vender i byen Aswan, hvor skibet ligger et stykke tid. Vi kan nå at se Aswan-dæmningen og tage en tur til Ramses den II’s Abu Simbel-tempel knap 300 km mod syd. Men selve cornichen, nilpromenaden, er også et par fodture værd, eller hvad med en tur i de elegante felukkaer med høje trekantede sejl? Det bliver til det hele og et besøg i en farverig nubisk landsby og et besøg på det nydelige nubiske museum. De statelige nubiere mistede store dele af deres land ved opførelsen af Aswan-dæmningen. Da dæmningen blev færdig i 1972 dækkede den hele Egyptens strømforsyning, i dag dækker den kun 20%.
Turen går tilbage til Luxor i et noget hurtigere tempo. Her venter store oplevelser på den østlige flodbred af byen. Det store Karnak-tempel er simpelthen et must og en gin og tonic på det mondæne Winter Palace giver et eksotisk strejf af engelsk kolonistil og Agathe Christie’s krimi ”Døden på Nilen”.
Tiden står stille
Solen er ikke stået op, da vi tøffer over Nilen i en motorbåd med en fin lille morgenmadsanretning. På den vestlige side køres vi ud til en flad mark i bulder mørke. Inden længe rejser kæmpemæssige skygger sig mod morgenhimlen.
De store brændere kaster snart deres ildtunger ind i mangefarvede balloner. Efter en kort sikkerhedsinstruktion følger vi kaptajn Amin til vores ballon. 20 mennesker fordeles i 4 afdelinger i ballonens kurv. Umærkeligt stiger vi op i den stille luft.
Kort efter er vi oppe i 900 meters højde med den orange solskive på vej op i øst og Kongernes Dal i tusmørke mod vest. Vi glider ned over frodige marker og landarbejdere på vej ud til marker og dyr. Vi ser folk ligge og sove udenfor. Et sted ser jeg en ung kvindes udslåede sorte hår. Kun nogle få elektriske lys afslører, at vi ikke befinder os tusinder af år tilbage i tiden.
5 højdepunkter langs Nilen
Kongernes Dal
Kom så tidligt som muligt, hvor varmen og mylderet ikke er så slemt. Der åbnes kl 7 og det koster 50 kr at besøge tre af de over 60 kongegrave. Fotografering er desværre totalt forbudt på området. Det koster 100 kr ekstra at besøge barnekongen Tut Ankh Amons grav. Men spar de penge. De er det ikke værd. Graven er fyldt op med maskineri og indeholder kun hans sorte mumie uden de flotte kostbarheder, han ellers var omgivet af.
Umiddelbart er Ramses den III’s grav fra 1198 f.Kr meget flot og let tilgængelig. Ramses den III var en stor beundrer af Ramses den II, faraoen over dem alle. Tutmoses den III’s grav ligger længst fremme til venstre. Den bestiges via en stejl trappe og en stejl nedgang til selve graven. Her var den videre passage oprindeligt blokeret af en dyb brønd. Gravkammeret er udsmykket med lidt spøjse tændstikmænd fra ca 1500 år f.Kr. Cobra-slangen er også et yndet motiv i denne grav.
På den anden side af Kongernes Dal finder du den kvindelige farao Hatshepsuts imponerende grav- og offertempel (1479-1458 f.Kr.). Det er mægtig flot, men måske lige lovlig hårdt renoveret.
Templet i Edfu
Templet i Edfu 70 km syd for Luxor regnes for det bedst bevarede i Egypten. Det er det næststørste efter Karnak-templet i Luxor. Templet er viet til falkeguden Horus og kærlighedsgudinden Hathor. Indgangsportalen (Pylonen) er imponerende 40 meter høj. Her er det lidt trist at se, hvordan de kristne senere har hakket gudeansigterne i stykker. Til gengæld pudsigt at se falkeguden Horus og faraoen i en nærmest kammeratlig omfavnelse. Hele tempelkomplekset blev færdigt, da den berømte Cleopatra regerede i Egypten. Cleopatra begik som Egyptens sidste farao selvmord i august år 30 f.Kr.
Sejltur i Felukka
På havnepromenaden i Aswan støder jeg ind i en statelig, næsten tandløs nubisk skipper. Han tilbyder en tur på Nilen i sin flotte Felukka-sejlbåd. Jeg afslår venligt, da jeg lige har været afsted på en skøn tur under det store hvide sejl. De statelige nubiere er ferme til at gå tæt på vinden i det snævre farvand. Vi besøgte en af de farverige nubiske landsbyer nær Aswan. Den ældre skipper giver dog ikke op med det samme: - Jamen jeg er kaptajn ”no problem”. Vi tager lige en griner sammen.
Abu Simbel
Her skal man igen op klokken midt om natten. Hovedpude og morgenmadspakke medbringes til den 3 timer lange køretur gennem ørkenen til Ramses den II’s store Abu Simbel. Et tempel, der blev truet af vandmasserne i den 500 km lange sø efter færdiggørelsen af den nye Aswan-dæmning i 1972. Templet blev skilt ad og samlet igen 63 meter højere oppe. Der er i virkeligheden tale om to templer. Et for ham selv og så et til ære for hans højt elskede yndlingshustru Nefertari.
Ramses den II var højere end alle andre, blev over 90 år gammel, regerede i 66 år og fik over 120 børn. Flere af dem døde af ælde inden ham selv. Templet er meget smukt og viser lidt overmodige scener fra Ramses den Stores kampe mod hititterne ved byen Kadesh i Syrien. En krig, der ikke havde nogen egentlig vinder, men endte med underskrivelsen af verdens første fredstraktat i året 1258 f.Kr. Traktaten kan ses i original i Istanbul og i kopi i FN-bygningen.
Karnak-templet
Karnak-templet i Luxor (det gamle Theben) er så absolut et must. Med en byggeperiode på over 1300 år og et område på 100 hektar er der egentlig tale om et byggerod fra 10 faraoer med mange templer over hinanden. Alligevel ryger kæben ned på brystet i ærefrygt over den imponerende søjlehal med 134 søjler opført af Ramses den II og hans far Seti den I. Respekt. De centrale 12 søjler er 23 meter høje. Med en levende fortæller som guide kan man forestille sig de flotte processioner ned gennem den ekstra høje midtergang omgivet af mere dunkle gange. Solstriber faldt ned gennem tagets sidegitre for at spille i præsternes forgyldte bannere.
Rejsen dertil
Vi rejste med Atlantis Rejser direkte til Luxor: www.atlantisrejser.dk
Der er andre rejsearrangører, bla.