Grækenland
Civilisationens vugge med dristigt stræbende søjler mod en knald blå himmel. Hvide huse og et gennemsigtigt hav i smaragdgrønne og blå nuancer. Havets klukken mod bolværket, mens vi flytter baller på knirkende fletstole under et bord med hvid papirdug, dukkebestik og små blikkander med harpiksramt vin. Brødet, olivenolien og de solmodne grøntsager, der smager af rigtige tomater og agurker. Den stærke smag af hvidløg i den bløde, friske youghurt. Venlige, smilende mennesker. En flammende solnedgang i den gyldne Metaxa.
Om dagen bourganvillaer i lilla, røde og orange farver, smukke træer med nerie oleander og dufte af krydderurter og pinjetræer.
På den anden side er det forunderligt, at man stadig kan byde gæster at lægge brugt toiletpapir i små ulækre spande. Det kan også knibe med at forsikre andet end brugte skibe. Enkelte finder endda på at opdatere deres priser til parisiske forhold under påskud af, at Euroen lige er indført. De er skøre de grækere!
Alligevel må vi overgive os. Deres gæstfrihed “Filoxenia” overgås ikke noget sted i Europa. Må de unge fortsætte den tradition. Den får os til at komme igen og igen til landet på kanten af havet.
Lidt facts om Grækenland
(Kilde: CIA World Fact Book, revideret 2023:
Areal: 130.800 kvadratkilometer
Kystlinie: 13.676 km
Højeste bjerg: Olympos: 2.917 m.
Antal øer: Ca. 2.000
Indbyggertal: 10.497.595 mio. anslået 2023
Indkomst pr. indb.: anslået 29.500 $ årl. 2021
Arbejdsløshed: anslået 14.8 % i 2021
Offentlig gæld: anslået 252.29 % af GDP i 2020
Gns. levealder: 81,7 år.
Sammenlign med Danmark...