Korfu en efterårsdag
Korfu en efterårsdag
Det kan være svært at sige nej tak til en rundtur i næsten eget fly til flere destinationer i Grækenland. Men Primo Tours og SunCharter inviterede en gruppe journalister med på en efterårsudflugt til Agios Minas, Athen og Korfu. Det lille ATR72 fly fra DAT ventede på os undervejs. Vi journalister var sammen med en gruppe rejsebureaufolk, der skulle se på hoteller og udviklingsprojekter.
Jeg var noget betænkelig ved at blive indlogeret på Paradise Hotel i Gouvia, specielt med de mange kameraer omkring mig.
Vi fik fornøjelsen at følge optagelserne til Café Hack med Søren Dahl som veloplagt vært. Skisportskongen mm. Thomas Uhrskov og direktør Bjarke Hansen fra Primo Tours og SunCharter var programmets gæster.
I billedserien fra Korfu herunder starter vi med en rundtur på sommerslottet Achillion, fortsætter ud til Kanoni ved lufthavnen, så har jeg et stykke tid på egen hånd inden frokosten. Jeg får hilst på far, søn og gudfar på restaurant Tratamento, som jeg har skrevet om tidligere. De har det godt, skulle jeg hilse at sige. Glimt fra Café Hack-optagelserne følger.
Vi slutter af med at se på et nyt hotelprojekt i badebyen Barbati nordøst for Korfu by.
© Johnni Balslev