Leros i billeder
Leros i billeder
Før i tiden truede græske forældre deres børn med, at de blev sendt til Leros, hvis ikke de opførte sig ordentligt. Leros var ind til for ganske få år siden kendt for et af Grækenlands største og mest frygtede sindsygehospitaler. De mange tusinde patienter og juntastyrets politiske fanger boede under kummerlige kår.
Med massiv støtte fra EU er institutionen nu ført op til en mere menneskelig standard. Leros er i dag en hyggelig og fredelig ø, hvor man også er i fuld gang med at renovere den helt unikke italiensk byggede by Lakki.
Lakki blev opført omkring én af Middelhavets største og bedst beskyttede havne under Moussilinis styre i 1930‘erne. Den blev udsat for et heftigt tysk angreb hen mod slutningen af 2. verdenskrig. Tyskerne erobrede øen og udsatte de “forræderiske” italienere, der havde overgivet sig til de allierede tidligere i krigen, for en umenneskelig behandling.
Øen har flere hyggelige byer ved vandet, har ikke den store turiststrøm, men alligevel nok til en både afslappet og oplevelsesrig ferie. Leros kan idag nås med fly fra Athen. En artikel kommer på senere.
Vi boede ganske kort på det dejlige nybyggede Panteli Beach midt på stranden i Pandeli. Apollo er eneste charterarrangør på Leros, www.apollorejser.dk.
Kig på færgeforbindelser på ferries.gr
© Johnni Balslev