Tekst og foto: Jørgen Lind

Når man sidder ved et af bordene uden for Café Conti, kan alle forstå, hvorfor vi kalder udsigten for Femvejskrydset. Fem snævre, men meget trafikerede gader mødes lige her i det parisiske Latinerkvarter, og det er en uudtømmelig kilde til fornøjelse at sidde i timevis og kigge på, hvordan mennesker strømmer til fra én gade, mødes med kindkys og forsvinder ad en anden gade. Ofte standser en bil midt i krydset, fordi der lige skal købes en buket blomster eller afleveres en besked. De kæmpestore bybusser kanter sig elegant forbi uden at dytte surt.

Dukker der af og til en politibetjent op, er det ikke for at fjerne motorcyklerne eller bilerne på fortovet, men for at få en sludder med østerssælgerne.

Der er altid noget at se på fra Conti. I 1600-tallet var det netop her, kongens musketerer boede og slog deres folder. Liv i gaden – eller rettere: gaderne – er der stadig.

Friske østers i det frie

Femvejskrydsets gader er Rue de Buci , Rue de l'Ancienne Comédie, Rue St. André des Arts, Rue Dauphine og Rue Mazarine. De ligger mellem Seinen og Boulevard Saint Germain.

Bare inden for et halvt hundrede meter fra selve krydset er der en rigdom af butikker, cafeer, restauranter, kunstgallerier og hoteller, sjov arkitektur, byhistorie og fransk hverdagsliv. Ud til selve krydset er der to fortovscafeer, hvoraf den ene, Conti, er vores udsigtspunkt.

Den korteste af de fem gader er Rue de Buci. I den finder man bl.a. en velassorteret Taschen-forretning, hvor folk altid står og bladrer i udvalget af coffeetable-bøger. I nabohuset er åbnet butikken Amorino, der udelukkende fører italiensk chokolade og is.

På den anden side af gaden ligger den ene af Femvejskvarterets skaldyrsrestauranter, L’Atlas, hvor man kan få sig en smagsprøve på fortovet. Hvis du kan li’ østers, koster 12 stk. fra 12 euro og op. Frisk bragt fra Bretagne hver nat.

Paris’ ældste restaurant

Få skridt længere henne stikker den snævre sidegade Rue Grègoire de Tours op mod Boulevard St. Germain. Den er pakket med billige restauranter.

På hjørnet af Grègoire de Tours og Buci sender arrondissementets største blomsterforretning os en hilsen, der er fuld af både duft og farver.

Hvis du fra krydset vælger at gå hen af Rue de l'Ancienne Comédie (op mod boulevarden), finder du en iøjnefaldende facade med et skilt for Procope. Med godt 325 år på bagen er Procope Paris’ ældste restaurant. Prøv at få et bord på 1. sal, det er både finere og hyggeligere. En toretters menu fås fra cirka 190 kr.

Bagtil vender Procope ud mod den brolagte gyde La Cour du Commerce. Den ligner noget fra en romantisk film. ”Handelsstrædet” blev åbnet i 1735 og fik navnet efter sine mange butikker. Her er stadig en række sjove og spændende forretninger, f.eks. en chocolatier og en specialforretning for udsøgte, provencalske produkter (medbring en flaske og fyld den op med din favorit-olivenolie!). Det seneste par år er også åbnet nogle cafeer for de unge og smarte.

Fra gyden er der indgang til Pub Saint-Germain. Den udmærker sig ved at have magelige lænestole og at have åbent 24 timer i døgnet – også for spisende gæster.

Jazzhotel fra 1500-tallet

Hvor gyden munder ud i Rue St. André des Arts, kan man indlogere sig på hotellet af samme navn. Huset er fra slutningen af 1500-tallet, hvilket antydes af de frilagte bjælker og de skæve vægge. De 31 værelser har hver sin personlighed, men fælles for dem er b-r-e-d-e senge. Værten, Henri le Goubin, indrettede hotellet for en menneskealder siden. Han oplyser stolt, at filmstjernen Julie Christie og en af verdens mest legendariske jazzgrupper, Art Blakeys JazzMessengers, har boet her. Klarinettisten Sidney Bichet (ham med ”Petit Fleur”) spillede i genbohuset tilbage i tresserne.

Rue St. André des Arts huser Frankrigs måske mindste antikvariat. Librairie du Camée i nr. 70 er kun et par meter bred og sælger udelukkende bøger om gamle håndværk.

På hjørnet, hvor Rue St. André des Arts rammer Femvejskrydset, har smykkebutikken Gudule, ”bijoux au poids”, i mange år lokket med fingerringe, halssmykker og ankelkæder fra Østen. Som navnet antyder, sælges smykkerne efter vægt til faste priser pr. gram sølv.

Mad fra hele verden

Rue Dauphine har på venstre hånd i nr. 50 Sushi House for dem, der spiser japanske specialiteter, og overfor i nr. 51 tæppeforretningen Anatolie for dem, der vil have gulvet prydet med tyrkiske kelims.

Ligesom i resten af kvarteret støder man i Rue Mazarine ind i spisesteder af vidt forskellig karakter. Franske, regionale, italienske, japanske, kinesiske, indiske, algierske. Også Rue Mazarine har et spisested, Restaurant des Beaux Arts, som tilbyder folk at prøvesmage østers ude på fortovet.

Østers eller ej. Rundturen i denne livlige by i byen kan altid slutte med et glas i Femvejskrydset.

Man kan købe friske morgenaviser i Rue Grègoire de Tours – men ellers ligger der på begge sider af gaden fortrinsvis restauranter, som henvender sig til turister