Johnni Balslev ©

- Where the hell are we? lyder det fra amerikaneren, der kommer os i møde på den brostensbelagte gade. Hans kone vender sig mod mig.

- Kan du ikke sige os, hvor vejen her fører hen? Jo, det er nemt nok, 50 meter længere fremme kan I se en stor byport. Den fører ud ad den gamle bydel. Men fordelen ved at gå rundt herinde i gadelabyrinten er at fare lidt vild ind imellem.

- Vi må finde os et kort, lyder det fra manden. Over hans hovede kan jeg skimte toppen af deres kæmpestore krydstogtsskib Solstice. Det ligger lige uden for borgmurene 100 meter væk. 122.000 tons luksus til 2.800 passagerer.

Se på tegnsprog

Man skal selvfølgelig opleve livet i den gamle bydel inden for de gamle bymure. Men det kan være noget anstrengende med de mange sælgere, der alle har en nær slægtning eller en kæreste et sted i Danmark. – Davs, hvordan har du det? Hvor kommer du fra? lyder det konstant. De har mange års træning i at kigge ud, hvor man kommer fra, og sætningerne kommer så flydende, at man i starten stopper op.

Nu er det imidlertid forbudt at råbe folk an, så det kommer lidt lavmælt i stedet. Tjenerne på Sokrates-torvet har fundet en anden variant. Se på tegnsprog, hedder den. De ligner en flok vinkekrabber oppe på første sal, når de kigger folk ud nede på gaden. To fingre i luften, vinke lidt, smile fra øre til øre og pege på et ledigt bord i restauranten. Fikst.

Kommer man blot nogle få meter væk fra de store forretningsstrøg befinder man sig i en helt anden verden. Her er stille og fredeligt, lillemor skrubber tæpper midt i det trange stræde, mens naboerne længere henne får sig en sludder. Vi er mellem dekorative ruiner og nedslidte huse i charmerende jordfarver. Herinde falder prisen på en almindelig øl ofte fra 30 til 15 kr. I det hele taget er det en bydel, hvor menukortene bør studeres nøje. Der er meget store prisforskelle.

Shop-amok

På vore vandringer i Rhodos by fandt vi frem til en charmerende gade, med det knap så charmerende navn 28. oktober-gaden. Den er kranset af skyggefulde træer langs mange flot restaurerede italienske villaer. Her er tilpas med cafeer, og ingen restauranter med facader dækket af en skilteskov af falmede billeder af mere eller mindre kønsløse retter. Vi slog os ned et par gange blandt de lokale på cafeen Trianon med en fin udsigt til bylivet. Der var en fin service, mens ouzoerne til 20 kr var store som fodbade.

Bag Trianon ligger et stort shop-amok kvarter med mærkevareforretninger, smart design og masser af skobutikker. Min kone kiggede henført på mig og meddelte, at her kunne hun godt tænke sig komme ned uden bagage og bare shoppe løs med et glødende kreditkort. Tja, sådan kan kvinder jo få de pudsigste tanker.

Bargaden Orfanidou langs veststranden og den kendte restaurantgade Nik. Mandilara fra vest mod øst er ikke noget at skrive hjem om, selvom vi fik en stribe gode småretter (meze’r) på det hyggelige Koykos.

Til gengæld synes vi, at Nea Agora (Nytorv) ved havnen har sin egen charme med restauranter, hvor der serveres grillet lam og kyllinger til rimelige priser. Lige inden for porten til torvepladsen mod havnen finder man Stathis lille taverne. Stathis tøffer selv ubarberet rundt mellem de gamle plaststole og servere øl og ouzo til priser fra før Euroen blev indført.

Rhodos besat

Nede ved havnen falder de store bombastiske administrationsbygninger i øjnene. De skyldes også italienerne. Derfor er det måske på sin plads med et historisk rids.

Minoerne fra Kreta grundlagde de første byer Lindos, Kamiros og Ialisos omkring 1500 år f.Kr. Nogle hundrede år senere indvandrede de lyse dorere fra Mellemeuropa og satte gang i den økonomiske udvikling af Rhodos. Rhodierne skiftede side i et par krige mellem Sparta og Athen og holdt med perserne mod Athen på et tidspunkt. Romerne byggede videre omkring det nuværende Rhodos by.

Det er imidlertid Johanitterridderne, der sætter det tydeligste præg på Rhodos by. De byggede den befæstede by med en ridderborg i centrum, et helt fantastisk bygningsværk.

Borgen modstod tyrkernes angreb i flere hundrede år, men blev overgivet i 1522, da Suleiman den Store belejrede byen i 6 måneder med en hær på 150.000 mand. På det tidspunkt var der kun 180 riddere tilbage af den oprindelige styrke på 650. Hertil kom naturligvis mange tusinde soldater og bevæbnede borgere. Ridderne fortsatte til Malta, hvor de blev kendt som Malteserridderne. Den kun 23-årige Suleiman den Store opførte sig som en gentleman overfor både de mange, der forlod byen, og de der blev tilbage. Mange tusinde fik frit lejde til at forlade Rhodos sammen med ridderne, og de tilbageblevne blev ikke udplyndret, fik religionsfrihed og slap for skat i fem år.

I 1912 taber tyrkerne en krig i Libyen til italienerne. De får så Dodekaneserne med Rhodos i krigsbytte. Under Mussolini styres øerne med hård hånd. Græsk forbydes i skolerne, den græske religion forbydes ligeledes og gennem nybyggeri søger styret at stimulere en indvandring af italienere til øerne. Samtidig udgraves mange ruiner fra den romerske periode og store dele af ridderborgen og Stormesterens Palads restaureres. Gulvene i Stormesterens Palads dekoreres med meget flotte romerske mosaikker fra naboøen Kos. Desværre blev Rhodos bombet af tyskerne, da italienerne i 1943 overgav sig til englænderne. Først i 1948 bliver Rhodos en del af  Grækenland.

Det er selvfølgelig et must at kigge nærmere på Johanitterriddernes bygningsværk. Prøv feks. en tur langs fæstningsværket fra nord langs vestsidens imponerende voldgrave til lørdagsmarkedet mod syd. Her afløses de imponerende bastioner med store stenkugler i murene af et livligt grønsagsmarked i en flot farvepalet.

Smukke Lindos

Hurtigt ud og hurtigt hjem er den almindelige opskrift på et besøg i den smukke by Lindos på Rhodos sydlige østkyst. Det er ikke en særlig god måde at opleve byen, borgen og Athena-templet på. Har I kun afsat en dag til turen vil vi anbefale en tidlig bustur med rejsebureauet derned og så selv sørge for hjemturen med båd. Så får I lidt tid til at snuse rundt i byens charmerende stræder.

Normalt går turen op til borgen og templet som det første, inden middagsheden får for godt fat.

Italiernerne havde først forsøgt sig med en restaurering af Athena-templets søjler, men den jernkerne de byggede ind i søjlerne fik dem hurtigt til at forfalde. Nu er søjlerne rejst igen på en mere holdbar måde. Et enkelt sted har man vist, hvordan murværket under søjlerne engang har set ud.

Der er en meget flot udsigt fra både templet og borgen. Heroppe forstår man godt, at Lindos i sin tid havde øens bedste havn.

Husk lige at strejfe lidt rundt i de snævre, velholdte stræder i Lindos by, inden turen hjem eller et forfriskende dyk fra byens tre fine, børnevenlige sandstrande.