Johnni Balslev ©

Min yndlingsplads i sommervarmen bliver det lille kafenion ”O Stathmos”, hvor hovedvejen slår et 90 graders knæk uden om Pythagorion. Her sidder man på de gamle kølige fletstole, og drikkevarer serveres som de skal med en lille godbid. Her lufter det også lidt, mens selve havnepromenaden kan leve op til byens øgenavn ”stegepanden”. Det fornægter sig ikke, at ejeren Stavros har været betjent. Han hopper en gang imellem ud på gaden for at styre den kaotiske trafik på hjørnet. Der både lystres og grines, når han dirigerer rundt med sin fløjte i munden.

Danskerkoloni

For 30 år siden var Pythagorion en lille fiskerflække med en helt nystartet tilstrømning af turister. Som på Kos var de første charterturister på Samos danskere. De blev modtaget med hornmusik og taler i maj 1976. Den første rejseleder Lissi blev iøvrigt gift med og senere skilt fra Yiannis, der stadig sejler gæster på picnic og badesafari næsten hver dag.

Vi møder flere danskere, der har slået sig ned i Pythagorion. Danske Lil  sidder bag skrivebordet på Nicos biludlejning. Hun kom hertil i slutningen af 1970’erne på ferie, blev gift med Nicos, og sammen har de gjort Nicos Rentals til et af Samos’  største biludlejningsfirmaer. Vi træffer også Henning, der har slået sig sammen med en græker om et par restauranter på havnepromenaden, og endelig Flemming der er ved at sælge sit hus i Lohals for at flytte permanent til Pythagorion.

- De lokale kalder mig  oldefar, fordi jeg ikke kan fordrage børn, siger han med et finurligt smil i det solbrune ansigt.

I dag ligner havnepromenaden alle andre havnepromenader på større græske rejsemål. Restauranter og barer kæmper skulder ved skulder om turisternes gunst, mens prisniveauet får et nøk opad. Men inde bag promenaden og skilteskoven opleves det mere ægte græske miljø stadig til rimelige priser.

Opdag øen

Pythagorion har rige muligheder for shopping og afslapning med udsigt til den livlige havn. Men det vil være synd ikke at køre på opdagelse ude på selve øen. Her venter mange gode oplevelser.

Samos er med rette kendt som en frodig ø. Selv om store brande har sat deres ar oppe i bjergene, er  indtrykkene præget af grøn frodighed med marker, vin, pinjeskov og en duft af spændende krydderier. Bag hvert vejsving gemmer sig nye kig over skov, hav, landsbyer og flotte klostre. Langs vejen er der små salgsboder med krydret honning (skøn som morgenmad med græsk yoghurt) og lokal keramik.

Fra den mere barske nordkyst kan man svinge ind gennem svalende løvskov til flere herlige bjerglandsbyer. Vourliotes og Manolates er begge et besøg værd.

Strandene er ok på det meste af øen, men de gode sandstrande hedder Psili Ammos. Det betyder ganske enkelt sandstrand. Dem er der hele tre af. Den mest kendte ligger kun få kilometer fra Tyrkiet.

Når nu krisen kradser i Grækenland, mener nogen, at priserne blot skal have et hak opad. Kig derfor godt efter eller spør’, når I bestiller mad eller drikkevarer. Prisforskellene er større end tidligere. Det gælder ikke kun for Samos.

5 ting I skal opleve

- Hera-templet

En 4,8 kilometer lang pilgrimsvej førte frem til det store Hera-tempel nær Samos’ lufthavn. Overguden Zeus’ kone blev tilbedt som frugtbarhedsgudinde ude i det sumpede lavland. Området med et væld af templer fra forskellige tidsperioder indgyder respekt, men er temlig afpillet. Templernes byggesten blev senere brugt til andre projekter. En arm fra den 5 m høje Kouros-figur blev brugt som trappetrin i en romersk villa.

Turen ud på det store område bør kombineres med et besøg på det arkæologiske museum i Samos by. Museet udstiller i hundrevis af  unikke offergaver til Hera fra bla. Assyrien og Ægypten.

Efter varmen på det store tempel-område er det oplagt at besøge den charmerende bade- og fiskerby Ireon lige ved siden af Hera-templet. En afslappet lille by med en fin balance mellem turisme og lokalkolorit.

- Bjerglandsbyen Manolates

Man drejer væk fra hovedvejen i den langstrakte fiskerby Agios Konstantinos på nordkysten. Straks er man i en særpræget verden af frodig, tæt løvskov. Her synger nattergalen om foråret, og vi kan høre vandet risle ned fra kilder højere oppe i dalen. Vi passerer et par populære picnicsteder, inden den stejle opstigning til Manolates. Den lille bjergby belønner os med en smuk udsigt, flere idylliske taverner og mange glimrende butikker med kunsthåndværk.

- Vathi ovenfor Samos by

I bydelens stejle gader møder jeg den unge kvinde med tårer i øjnene af tandpine, den gamle grøntsagshandler, der gir’ en af sine stamkunder en ordentlig krammer og den ældre kvinde i sollyset med et bundt friske vinblade i hånden. Her leves livet i en labyrint af stræder og trappegader.

1. -Efpalinos-tunnellen
   

Man har lov til at blive imponeret over de gamle grækere. Og det sker absolut, når man klemmer sig ned ad trappen til den underjordiske vandtunnel uden for Pythagorion. Efpalinos-tunnellen er bygget af slaver 524 år før Kristi. Den er 1036 meter lang og 1,80 x 1,80 m. Renden i tunnelen er op til 8,5 meter dyb. I tusinde år bragte den vand ned fra bjergene til hovedstaden Pythagorion. I krisetider blev den brugt som skjulested for til sidst at blive tildækket og glemt.

- Kokkari

Badebyen Kokkari er nordkystens svar på Pythagorion. Måske noget turistet, men livlig, sval og med afvekslende kig over strand og hav.