Syros i billeder

 
 


På H.C. Andersens tid var Syros den mest betydningsfulde havn i Grækenland. Syros havde op til frihedskrigen i begyndelsen af 1800-tallet modaget et utal af flygtninge fra andre græske øer. På det romersk katolske Syros stod de under beskyttelse af franskmændene overfor den tyrkiske besættelsesmagt i det øvrige Grækenland.


Syros’ hovedby Ermoupoli er præget af flotte marmorbelagte gader, intime arbejderkvarterer og store administrations-bygninger i nyklassisistisk stil. Enkelte steder ses bygninger præget af flygtninge fra øen Chios. Syros er det administrative centrum for Kykladerne. Forretningerne er lige så lækre som på Mykonos og Santorini. Men på et noget lavere prisniveau.


Endnu er der ikke charter til Syros, men svenske og norske rejsebureauer har allerede fået øje på den dejlige ø med glimrende strande og et livligt byliv.


H.C. Andersen var godt søsyg, da han sejlede omkring Syros. Vi sejlede med de store færger fra Blue Star uden problemer og blev positivt overraskede over denne oversete ø nær Tinos og Mykonos.



© Johnni Balslev