Vesterbro – mellem Tivoli og Carlsberg

Vesterbro

– mellem Tivoli og Carlsberg

Slagtere og bønder på vej fra byen er de første, der slår sig ned uden for Københavns vestre port. Slagterne er egentlig smidt ud af byen af Frederik den II allerede i 1577. Kongen ønskede ikke, at der foregik slagtning af dyr inden for voldene. Slagteaffaldet flød i byens åbne rendestene, og stanken af råddent kød var ulidelig.

Under krigen mod svenskerne1658-60 bliver hele området foran byportene imidlertid jævnet med jorden af strategiske årsager. Det tvinger slagterne inden for voldene.

Slagterne kommer udenfor igen, da hofslagter Niels Olufsen i 1671 får tilladelse til at oprette et kvægmarked uden for vestre port. Markedet får navnet Trommesalen, fordi det åbner og lukker på signalet fra trommehvirvler.

Sammen med bønder, der har gjort en god handel, er slagterne et barskt og muntert indslag ude i Vesterbyen. De lægger grunden til et forlystelsesliv med værtshuse og fest i gaden. Bakkens gøglere tjener snart lidt ekstra i den livlige bydel, når deres 5 uger korte sommersæson er slut.

Imens er Københavns befolkning spærret inde bag de gamle middelaldervolde. Befolkningstallet er steget fra ca 30.000 under Christian den IV omkring år 1600 til 130.000 i midten af 1800-tallet. Men byportene smækker ubønhørligt i kl 24. Kun ved Nørreport er det muligt at komme ind efter midnat, mod betaling.

I 1840erne må militæret endelig opgive at opretholde København inden for de gamle volde. I 1843 får Tivoli som de første en speciel kongelig tilladelse til at åbne på de gamle forsvarsanlæg. Hermed er grunden lagt til et mere organiseret forlystelsesliv på Vesterbro. En alvorlig koleraepidemi sætter ekstra gang i udflytningen. Den kræver 4.700 menneskeliv på kun 3 måneder i 1853.

Slagternes Vesterbro
Vores tur starter på Halmtorvet (1), lige vest for rundkørslen. Se venligst ruten på bagsiden.

Når du ser ned langs Halmtorvet mod vest, ser du den gamle Brune Kødby (2) i de lave bygninger på venstre side. Med stigende krav til hygiejne omkring slagtning og opskæring af slagtedyr flyttede markedet ved Trommesalen over i nye bygninger her i Brune Kødby i november 1879.

Nu er store dele af Brune Kødby omdannet til et blandet tilbud til byens borgere. Her er et medborgerhus, Husets Teater, caféer, undervisningslokaler, sundhedsrum for sofmisbrugere, lokalradio, et børnekulturcenter med musik-, billedskole og en teaterbutik. Og flere kommer til.

Allerede her på Halmtorvet kan vi se, hvordan de gamle huse fra slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet har været gennem en omfattende renovering. Det gamle Hotel Carlton på højre side rummer nu flere spændende caféer med udeservering ved springvandet på torvet om sommeren. Café Carlton tog navn efter hotellet.

På venstre side overfor ses nogle mere politisk orienterede caféer i de gamle rejsestalde. PH-cafeen knytter sig til den kendte arkitekt og samfundsrevser Poul Henningsen. Caféen arrangerer ofte foredrag og debatmøder. Staldene var i sin tid parkeringsplads for de handlende på Halmtorvet og Brune Kødby. Halmtorvet var flyttet herover, da man anlagde den nuværende Rådhusplads. Den brede linie gennem Halmtorvet og Sønder Boulevard er iøvrigt resterne af den dæmning, hvorpå Danmarks første jernbane til Roskilde blev anlagt i 1847.

Turen går op ad Kvægtorvsgade ved PH-caféen. Ved Lille Colbjørnsensgade til venstre lå Enighedsværn, et kendt traktørsted og hjemsted for Det Forenede Borgerlige Skydeselskab. Hele området tilhørte skytteforeningen ind til Københavns Kommune køber det i 1870.

Det store gule murstensbyggeri ret fremme og til venstre rummer DGI-byen (3), et moderne idræts- og wellnesscenter med sportsanlæg, bowling- og skydebaner, konferencefaciliteter og et veludbygget vandkulturhus. Til højre for DGI-byens hotel ses et haveanlæg med Keld Moseholms sjove underfundige skulpturer foran Vestauranten, en restaurant i en flot renoveret staldbygning. Pudsigt nok fandt det første danske Landsstævne for skytte- og idrætsforeninger sted på ejendommen Enighedsværn i 1862. Vi går lidt tilbage ad samme vej og ind gennem den første åbning i muren. Herinde drejer vi til højre langs med Øksnehallen (4). Øksnehallen fra 1901 er en af mange senere tilføjelser til den oprindelige Brune Kødby.

I dag er Øksnehallen en meget populær udstillings- og arrangementsbygning på 5.000 kvm. Den var tidligere auktionshallen, hvor det levende kvæg (øksne) blev handlet. Den kunne rumme 1.600 stk.

Bygningerne på højre side var indtil for få år siden en nedslidt samling af autoværksteder.

Fra pladsen foran Øksnehallen kommer vi igen ud på Halmtorvet. Vi fortsætter til venstre. En række tidligere slagtehuse danner grænse til den Den Hvide Kødby (5). Drej ind til venstre ad Slagteboderne.

Hvide Kødby afløste i 1934 den forældede Brune Kødby. Kødbyen er placeret, hvor Københavns første gasværk fra 1857 nogle få år tidligere var nedrevet.

Netop i disse år rykker virksomheder ind, der ikke har speciel tilknytning til kødbranchen, og adgangen åbnes for blød trafik mod Halmtorvet døgnet rundt. Design, kunst og caféer flytter ind. INCO er en af landets største fødevaregrossister.

Storstilet byfornyelse
Vi forlader Kødbyen gennem Høkerboderne og drejer til venstre på Halmtorvet. På venstre side ser du et imponerende gavlmaleri (6). Triumfbuen er en såkaldt ”trompe l’oeil”, et synsbedrag. Det er udført af kunsteren Peter Abelin i 1991.

I det første kryds ved Skelbækgade krydser vi over på den anden side af Sønder Boulevard. Den brede boulevard fremstår i en ny skikkelse med træbeplantning, blomsterbede, boldbaner og stisystemer. Inden længe drejer vi til højre ind i Skydebanegade (7). Her er vi midt i et af de mest omfattende og vellykkede byfornyelsesprojekter på Vesterbro.

Med nedlæggelsen af voldene i midten af 1800-tallet skete der et eksplosionagtigt byggeboom uden for byen. Byens styre nåede ikke at gribe ind med en overordnet planlægning før Vesterbros gartnerier, rebslagere, skydebaner og tømmerpladser var udstykket til nybyggeri. Driftige håndværkere og pengemænd gik igang. Ofte kun med et par opgange. For at udnytte mulighederne optimalt blev der tilføjet byggeri i flere gårde bag facaden. Grunden var dermed lagt til et tætbebygget arbejderkvarter i industrialiseringens tegn. Fra 1.700 i 1840erne var der 60 år senere tæt på 80.000 indbyggere på Vesterbro.

Industrialiseringen førte til en veritabel flugt fra land til by, og København blev den største ”jyske” by i riget.

Undersøgelser har vist, at byggeriets kvalitet ikke var helt så dårlig, som mange havde troet. Trods det høje byggetempo viser det sig, at både byggeriet og materialerne har en god kvalitet. Det langtidsmodnede træ og de dobbeltmurede huse kan sagtens konkurrere med moderne betonskaller og trævinduer fremavlet på anabolske steroider. Til gengæld var over 10% af lejlighederne uden toilet og 70% uden central- eller fjernvarme.

Fornyelsen af AB Skydebanen er en del af den samlede byfornyelsesplan for Indre Vesterbro. Planen blev sat i værk i 1991 og er afsluttet i 2007. Den omfatter renoveringen af 23 karreer med ialt ca 4.500 lejligheder. Alene denne del beløber sig til over 6 mia kroner. Hertil kommer en lang række andre projekter uden for planen.

Ideen bag byfornyelsen var at bevare de oprindelige byrum og arkitektoniske udtryk. Bebyggelsesgraden reduceredes ved rydning af baghuse og baggårdserhverv. Og de enkelte baggårde er lagt sammen til grønne oaser. Mange små lejligheder er lagt sammen til større. Det hele skulle ske i et samarbejde mellem beboere, myndigheder og rådgivende arkitekter. Erfaringerne fra Nørrebro havde sat deres spor. Her blev mange bevaringsværdige bygninger i 1970erne revet ned til fordel for karakterløst betonbyggeri.

Arkitektfirmaet O. Abildhauge har i samarbejde med beboerne renoveret 420 lejligheder på begge sider af gaden. Det er dermed det største samlede byfornyelsesprojekt i København. Alt er udført med respekt for bygningernes oprindelige kvaliteter. Baghusene blev nedlagt og baggårdene lagt sammen til lyse, rekreative områder. Renoveringen omfattede bl.a. nye vinduer, køkkener, badeværelser, el-installationer og fjernvarme.

Læg mærke til den flotte trafikdæmpende brostensbelægning. Midt i gaden er den formet som en skydeskive.

Den specielle skydebanemur for enden af gaden vender vi tilbage til.

Istedgade overgiver sig
Vi drejer til venstre ud i Istedgade. Men tag lige et kig op ad Istedgade mod Hovedbanegården. Gaden er næsten ikke til at kende efter den gennemgribende fornyelse.

- Istedgade overgiver sig aldrig, var overskriften for vesterbroernes modstand mod den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig. Nogen overgav sig dog kort efter krigen, for her toppede befolkningstallet med 93.000 indbyggere, sammenlignet med de 35.000 der bor her nu. I 1970erne overgav Istedgade sig til pornografien. Istedgade blev et mekka for liveshows, massageklinikker og pornoforretninger efter pornografiens frigivelse i 1969. – Hvorfor er Istedgade så bred? lød det fra den frække knægt. Han kom selv med svaret: – Fordi der trækkes i sidegaderne!

I 1970erne og 80erne flyttede mange indvandrere ind i de nedslidte, billige, små lejligheder sammen med fattige studerende og enlige mødre. Samtidig var Vesterbro en tolerant oase for mange af samfundets tabere.

Indvandrerne satte liv i det hensygnende forretningsliv. Halal-slagtere, etniske restauranter, grønthandlere, pizzariaer og døgnkiosker rykkede ind i de tomme lokaler, hvor danskere havde givet op.

Med de stigende sociale problemer fulgte en række sociale tiltag af både kommunal og privat karakter. Sidegadeprojektet i Saxogade, Mariatjenesten og Mændenes Hjem i Istedgade, og Reden på Gasværksvej for narkoprostituerede er nogle af dem, vi stadig kender.

Kontrasternes bydel
Byfornyelsen af Vesterbro er også i vid udstrækning en fornyelse af befolkningens sammensætning. Prisen på lejlighederne stiger naturligvis på grund af moderniseringen, og mange beboere bliver derfor boende i deres billigere genhusningslejligheder i Syd-Vest eller Bispebjerg.

Nyindflytterne er hovedsageligt unge med flere penge på lommen end tidligere. Det ses blandt andet i den markante stigning i antallet af smarte caféer i modsætning til nedgangen i antallet af tilrøgede værtshuse med fast regning og en rå omgangstone.

De unge viser initiativ og åbner trendy butikker med mode og livstilsprodukter. Som du kan se, er Istedgade en charmerende blanding af nye og gamle butikker, iblandet caféer og værtshuse.

Vesterbro befinder sig tilsyneladende i en brydningstid mellem nostalgisk social-romantik og en lidt forkælet ”jeg er mig selv nok” mentalitet. Forhåbentlig kan vesterbroernes traditionelle tolerance og frisind føre til positive løsninger. Vi drejer til venstre ind i Saxogade (8).

Saxogade er en af Vesterbros mest berømte gader. Her var bebyggelsesgraden superhøj, her vidste alle alt om alle, og gårdsangere, barnevogne, vasketøj, cykler, larmende affaldsbøtter, småerhverv og snottede unger sloges om pladsen i de mørke baggårde.

I 1960erne udødeliggjordes gaden af TV-serien Sonja fra Saxogade. Men allerede ind i 1970erne går saneringen igang med hård hånd i den sydlige del af gaden. Nord for Istedgade blev Saxogade i 1988 skåret over af det bedre boligbyggeri Apostelgården.

Vi er omgivet af Sidegade-projektet på begge sider af gaden. Kristligt Studenter Settlement har 8 butikker og aktiviteter igang som et socialt projekt i denne del af Saxogade. Også dette projekt ændres af de nye forhold i bydelen. Her er færre i nød i dag end for 10 år siden, men de, der så trænger til hjælp, er ofte hårdere ramt.

Vi drejer ind i den brolagte gyde bag Oehlenschlägergades Skole og går langs skolens flotte tilbygning i 1. sals højde. Hav medlidenhed med ungerne, der skal stave til det navn. Nationalpoeten Adam Oehlenschläger fødtes i et hus for enden af gaden oppe på Vesterbrogade.

Vel ude i Oehlenschlägergade drejer vi til højre mod Istedgade igen.

Ruten går til venstre mod vest i lyskrydset ad Vesterbros ene hovedgade mod Enghave Plads (9). Vesterbrogade er den anden. Overfor ser vi et par af de nye trendy caféer. De unge eventyrere Bang & Jensen åbnede i 1997 Istedgades første café i det tidligere Istedgades Apotek. På denne side passerer vi Café Blomsten. Med 114 år på bagen er Blomsten indbegrebet af værtshustradition. Billard og jukebox er selvfølgelig fast inventar. I gården bag Blomsten konstruerede Ellehammer nogle af verdens første fly.

Enghave og humlen
Enghave Plads er sammen med Enghaveparken et af bydelens få åndehuller. Ved springvandet er der kun et par alkoholikere tilbage på bænkene. De er her måske blot for at tjekke deres gamle bydel. Her får bydelen sin første Metro-station.

Vi krydser over lyskrydset ved Enghavevej og går til venstre langs Enghaveparken (10). Gå ind gennem lågen.

Elmesygen har desværre gjort kål på parkens gamle træer. Nye lindetræer er plantet som erstatning. Siden de berygtede rockkoncerter i 1950erne har Enghaveparken været samlingssted for leg, loppemarkeder, demonstrationer, sport, kulturdøgn, soldyrkning og måske en lille flirt!

Vi går ud i Ny Carlsbergvej mod syd og til højre mod Carlsberg. Vi krydser over Vester Fælledvej op langs Humleby. Inden du går til højre ind i Humleby vil vi godt anbefale dig et besøg på en af Danmarks mest kendte og Vesterbros største arbejdspladser. Det vil sige forhenværende. Det meste af produktionen er flyttet til Fredericia, mens husbryggeriet Jacobsen og besøgscentret bliver. De fleste tilbageværende bygninger indgår i en spændende plan for et meget aktivt bymiljø. Carlsberg Byen er kun i sin startfase. Men allerede nu kan du finde danse-, idræts- og musikaktiviteter, udstillinger, koncerter, go-kart, café og restaurant.

Brygger Jacob Christian Jacobsen flyttede sin ølproduktion ud til Valby fra Brolæggerstræde i indre København i 1847. Herude var der muligheder for udvidelser og ikke mindst adgang til rigelige mængder vand. Sønnen Carl og ”bjerget” i Valby lagde navn til bryggeriet Carlsberg. Senere opstod der dybe uoverenstemmelser mellem far og søn. Det resulterede i en opdeling af Carlsberg i Gamle Carlsberg (11) og sønnens Ny Carlsberg.

Porten her på Ny Carlsbergvej er porten til sønnens Carlsberg. Elefantporten bagved er den mest kendte med sine store elefanter med de mytiske svastika-symboler på siden. Svastika er et mange tusinde år gammelt indisk lykkebringende sol-symbol. Under 2. verdenskrig blev tegnet desværre misbrugt af nazisterne.

Carl Jacobsen oprettede et fantastisk kunstmuseum, glyptotek, på Ny Carlsbergvej. Kunstmuseet er forlængst flyttet, og nu kendt som Ny Carlsberg Glyptotek på H.C. Andersens Boulevard.

I dag er store dele af J.C. Jacobsens Gamle Carlsberg tilgængeligt som besøgscenter. Skilte viser vej til Gamle Carlsberg Vej nr 11, hvor du kan få et indblik i ølproduktionens udvikling omgivet af et autentisk industrimiljø fra 1800-tallet. Det er lidt pudsigt at tænke på, at København i slutningen af 1600-tallet havde omkring 140 bryggerier. Og med den salte mad var det ikke ualmindeligt, at det daglige forbrug lå over 20 liter! Dengang var det varmebehandlede øl betydeligt mere ufarligt end drikkevandet. Besøgscentret er fra sommeren 2005 gjort mere levende, udvidet med et spændende specialølsbryggeri og verdens største samling af ølflasker. Test også dine ølsanser i aromateket på 1.sal ved Bar Jacobsen.

Nu drejer vi ind i Humleby (12). Denne lille oase af rækkehuse er naturligvis opkaldt efter en af øllets vigtige ingredienser. Humleby var da også af og til ramt af en markant duft af Humle fra naboen Carlsberg.

Arbejderkultur og økologi
Efter en strejftur i Humleby skal du over Vester Fælledvej igen og ned ad Lyrskovsgade i gadens venstre side.

Snart passerer du Københavns sidste folkekøkken. I Værestedet fra 1947 kan trængende stadig få sig et billigt måltid mad.

Kort efter passeres Vesterbros Bibliotek og Kulturhuset. Kulturhuset er centrum for en lang række aktiviteter: Møder, keramik- og fotoværsksteder, café, dans, Vesterbro Lokal TV mm. Kulturhuset er nu lagt ind under biblioteket.

Ruten går rundt til venstre i Enghavevej. Arbejderbevægelsens Folkets Hus er nu hjemsted for Store og Lille Vega (13), nogle af byens hotteste musiksteder.

Tove Ditlevsen er en af de mest kendte danske kunstnere, der har bekrevet Vesterbro. Hedebygade (14) på venstre hånd blev berømt i bogen Barndommens Gade. Her fødtes hun i 1917, voksede op og flyttede væk da hun blev gift i 1940. Tove Ditlevsens barndomshjem er på 4. sal tv i baggården 30A. Huset er fredet, men døren derind som oftest aflåst. Pladsen ud for Hedebygade er opkaldt efter hende.

Store dele af gaden er byfornyet. Hedebygade hører ikke ind under byfornyelsesplanen for Indre Vesterbro, den ligger på Ydre Vesterbro. Men Hedebygade-karréen i gadens højre side er ét stort byøkologisk demonstrationsprojekt. Hele gården er lagt åben og man har opført et stort fælleshus i ressourcebesparende materialer med vaskeri og fællesrum. Ialt er der tale om 12 forskellige projekter, bla. rensning af indeklimaet med grønne planter, udnyttelse af regnvand, lavenergiløsninger, solpaneler og forøgelse af lystilgang i de mindste lejligheder gennem prismeskakter. Ikke alle projekter er lige vellykkede. Hvis du er heldig, kan du måske komme ind gennem den store port ved nr 11.

Fortsæt til højre ad Tøndergade for enden af Hedebygade. Drej til venstre i Sundevedsgade. Nu er du på vej mod Vesterbrogade.

Vesterbros hovedgade
På hjørnet af Vesterbrogade har du udsigt til et bredt udvalg af caféer. Hackenbusch, nu Von Fressen, på modsatte side af vejen er den ældste. Skulle du have lyst til en lille afstikker, skulle du overveje at besøge Vesterbros ældste hus. Sorte Hest (15) er oprindeligt en gård fra slutningen af 1600-tallet. Den er beliggende, hvor Vesterbrogade har et knæk ved krydset med Platanvej/Vester Fælledvej. I 1987 blev den besat af såkaldte slumstormere. I 1993 afsluttes en gennemgribende renovering efter et heftigt beboerpres. I dag rummer Sorte Hest et fint konditori med udeservering og jævnlige musikarrangementer.

Vi forsætter ind i baggården til Vesterbrogade 112A. Her ses en mindeplakette ind til baggården. Plaketten viser, at Lenin boede her under den 2. Internationales 8. kongres i 1910. Kig ind i baggårdene. De domineres af kreative erhverv, men var engang et spekulationsbyggeri med flest mulige beboere på mindst mulig plads.

For mange er Vesterbrogade den vigtigste gade på Vesterbro. Den førte de handlende ind til hovedstadens vestre port. I dag er gaden præget af et afvekslende forretningsliv. Inde mod Rådhuspladsen er der flere flotte og trendy specialforretninger end herude, hvor mange spraglede etniske forretninger sætter kolorit på gadebilledet.

Vesterbrogade slår igen et knæk ved Frederiksberg Allé. Alléen var oprindeligt kun tilgængelig for Frederik den IV. Kongen havde anlagt sin egen private vej op til sit nye Frederiksberg Slot i 1704. Her i krydset starter også den charmerende Værnedamsvej. Vi fortsætter på højre side ad Vesterbrogade.

Den kongelige mur
Sving ind gennem portalen til Westend (16). Bygningerne er helt overraskende parisisk arkitektur med fine smedejernsbalkoner. Drej til venstre i første gade og igen til højre ned ad Dannebrogsgade. Inden længe når du frem til Otto Krabbes Plads med Den lodrette Have på husmuren til venstre.

Nu går vi ind gennem den store jernlåge til Skydebaneparken (17) i det fjerne hjørne over mod Skydebanemuren.

Hele området fra Vesterbrogade og ned til strandengene ved Sønder Boulevard tilhørte fra slutningen af 1700-tallet Det kongelige kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab. Selskabet var stiftet helt tilbage i 1443 som et modstykke til Tyske Kompagni. Dengang hed selskabet Danske Kompagni og lagde navn til Kompagnistrædet parallelt med Strøget. Selskabet var først og fremmest en støtteforening og loge på en tid, hvor der ikke fandtes forsikringsselskaber og banker.

Med indførelsen af kraftigere skydevåben, flyttede flere skydeselskaber ud på Vesterbro. Den store Skydebanemur blev opført på rekordtid på selskabets 100-års fødselsdag i 1887. Den blev opført på kun 3 måneder af 50 murersvende. Den er 68 meter lang og 18 meter høj. Den ligner en facade til et slot, men havde kun til formål at stoppe vildfarne kugler fra skydebanen. Forståeligt nok, når skydningen næsten altid fandt sted efter meget våde frokoster.

Efter anden verdenskrig flyttede skydeselskabet til Sølyst i Klampenborg, hvor det trives i bedste velgående. Det meste af kongefamilien er medlemmer.

Parken blev åbnet, og i 1956 kunne Københavns Museum flytte ind i de smukke bygninger mod Vesterbrogade. Herinde i parken ser vi et fritidscenter til børnene og længere fremme mod nord en integreret børneinstitution. Heroppe går vi ud i Absalonsgade. Bag børneinstitutionen ses den berømte Vesterbro Ungdomsgård (18), mest kendt for sine mange herlige CD-indspilninger under ledelse af Bo Schiøler.

Historie og underholdning
Københavns Museum (19) kan naturligvis give dig svar på mange af de spørgsmål, du ligger inde med. Museet har gennemgået en meget positiv fornyelse af sine udstillinger. Foran museet ses en kopi af København anno 1500. Absalonsgade er på det sidste stykke op mod Vesterbrogade omdannet til en museumsgade med mange sjove historiske genstande som gaslamper, vandposte og en kiosk. Den hyggelige biograf og café Vester Vov-Vov var oprindeligt et romersk bad med et sindrigt system af gulvvarme.

Vi går mod øst og Vesterbro Torv.

Vesterbro Torv (20) er det mest centrale torv på Vesterbro, et rigtigt bytorv. Torvet har undergået en stor forandring med ny brostenbelægning, ingen biler og et charmerende caféliv med udeservering om sommeren.

Fra torvets nordøstlige hjørne går Teaterpassagen op til Det ny Teater, bydelens største teater. Nu ses spændende modeforretninger iblandet etniske restauranter.

Stop venligst op ved hjørnet Viktoriagade/Vesterbrogade (21). På den anden side hedder gaden Stenosgade. Gadens højre side er en lang række røde bygninger med bla. den romersk katolske Jesu Hjerte Kirke, Sct. Knuds Stiftelsen og den tidligere Sct. Knuds Skole.

For enden af Stenosgade kan du lige ane dæmningen ind til Skt. Jørgens Sø. Under Christian den IV anlagde man en fremskudt forsvarlinie fra søen og ned til stranden. Voldgraven i anlægget fik vand fra Vodroffså i et kunstigt anlagt vandløb ned til voldanlægget. Desværre rendte svenskerne hurtigt volden over ende under belejringen af København i 1658. Straks efter krigen nedlagde man den, men vandløbet og gadens forløb mod syd vidner om historien. Netop her på hjørnet var der en bro over vandløbet, der lidt ironisk blev kaldt Rosenåen. Den duftede absolut ikke af roser. I dag er den omlagt i rør under gaden. Knækket mellem Viktoriagade og Abel Catrinesgade mod syd viser knækket i det gamle forsvarsanlæg.

I Viktoriagade starter en ny del af forlystelseslivet på Vesterbro. Bag baren på hjørnet gemmer sig et par natklubber for herrer med hang til kvindelige ynder mod betaling. Klubtilbuddene fortsætter i de næste sidegader.

På dette stykke var Vesterbrogade fra 1860erne præget af en lang række ølknejper. Mod århundredets slutning blev mange omdannet til sangerindepavilloner og danserestauranter.

Thors Hal, Figaro og Valencia lå samme sted i nr 32 under forskellige navne. Valencias flotte lokale holdt stand indtil 1970erne. I Vesterbrogade 33 var der først akvarium. Da det ikke var den store succes, blev det omdannet til dansehallen Elysium. Sangerindeknejpen Olympen blev til Eutin og senere Varietéteatret i nr 29.

Gæstgivergården Bjørnsdal optog hele arealet mellem Vesterbros Torv og Viktoriagade. I folkemunde blev den en overgang kaldt ”Hullet”, fordi den lå i en lavning op til den gamle vold. Oprindeligt var den opkaldt efter ejeren Peter Bjørn i slutningen af 1700-tallet. I den hyggelige gårdhave så man håndværkere og tjenestepiger muntre sig over picnic.

Tilbage til nutiden. Huset Løvenborg falder i øjnene på venstre side, Vesterbrogade 34. Huset er opført af arkitekt Anton Rosen i 1906. Løvenborg er et unikt eksempel på funktionalistisk jugendstil. Det er gennemrenoveret med støtte fra Margot & Thorvald Dreyers Fond. I juni 2004 modtog fonden den eftertragede Europa Nostra pris for i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen at føre bygningen tilbage til sin oprindelige skikkelse.

Med First Hotel på højre side kommer vi ind i Københavns største hotelområde. Alene i Helgolandsgade til højre ud for granitskulpturen ”Vesterbros Blomst” ligger 6 gennemmoderniserede hoteller med 1200 sengepladser. Foran Helgolandsgade 8 er en lille have til minde om tiden, hvor hele området var Hintzes gartneri. Her serveres god dansk mad i Frk. Barners Kælder. Det er kælderen til det tidligere værnehjem ”Bethania” for unge enlige kvinder, der ikke skulle tiltrækkes af prostitution eller kriminalitet.

To gader længere fremme, i Revenlowsgade 4, har vi det meget atmosfærefyldte Værtshuset Pinden (22). Pinden var tilholdssted for filmskuespillere som Dirch Passer og Karl Stegger. Det velholdte gamle interiør har nogle fine teater- og sjældne tapetmalerier på væggene. De har deres helt egen historie.

Vi fortsætter forbi Hovedbanegården fra 1911. Turistinformationen “Copenhagen Right Now” findes i Axelborg, Vesterbrogade 4 (23).

Turen slutter foran Tivoli. For mange vesterbroere er Tivoli Vesterbros have - et af de grønne åndehuller bydelen ellers ikke har særlig mange af. En flottere have findes næppe.

Fortsat god fornøjelse!

Redaktion og fotos: Johnni Balslev ©

Vesterport falder, Fattig-Holm 1857

Yderligere information

Turistinformationen, Vesterbrogade 4, 7022 2442
www.visitcopenhagen.dk

Informationen, Rådhuset
Borgerinformation
www.kk.dk

Københavns Museum, Stormgade, 3321 0772
www.copenhagen.dk

Museer i København - og omegn
www.mik.dk

Alt om København
www.aok.dk

Vesterbro har altid været kendt som en af Københavns livligste bydele.

Bydelen er omgivet af en helt unik ramme af byfornyede bygninger fra slutningen af 1800-tallet. Tidligere et tætbebygget arbejderkvarter med små lejligheder, store familier og mange mørke baghuse. Nu er lejligheder slået sammen, de gamle baghuse revet ned og afløst af grønne oaser med masser af sol og luft.

De unge familier sætter deres præg på bydelen med mange smarte cafeer og hippe forretninger. I vil dog stadig finde gamle lokale værtshuse med en rå men venlig omgangstone.

Til det kommer byens bredeste udvalg af etniske restauranter, og et udbud af kulturelle arrangementer, der kan tilfredsstille selv den mest kræsne.

God fornøjelse med et kig på denne unikke og levende del af København!

Bo Asmus Kjeldgaard

Fhv. Borgmester

En stor tak til

Absalon Fonden - Café Carlton - Carlsberg Ejendomme - DGI-byen/Cph Conference - Dreyers Fond - First Hotel Vesterbro - Frk. Barners Kælder - Grundejernes Investeringsfond - Jordan & Løgstrup - Kulturstyrelsen - Københavns Kommune - PH Caféen - Region Hovedstaden - Realkredit Danmark - SBS Byfornyelse - ScandicHotels - Velux - Vestauranten - Værtshuset Pinden